Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
◂ ALLE BLOGINDLÆG
Udgivet d. 18. marts 2026
Outwell er et af de mest populære brands inden for familiecamping, og det er ikke uden grund. Når man tager på camping, handler det sjældent kun om vejret bliver godt - det handler om, hvorvidt udstyret fungerer, når det skal. Et telt, der er nemt at sætte op. Lynlåse, der ikke driller. Sovekabiner med plads nok til, at alle faktisk kan sove ordentligt. Og resten af udstyret omkring lejren, der bare spiller fra start.
Målet for Outwell er ikke bare at levere godt udstyr, men at gøre det lettere for familier at komme ud og få mest muligt ud af udelivet. Produkterne er lavet til familiecamping i praksis, hvor der er brug for løsninger, der virker uden besvær - og hvor en vis grad af hjemlig komfort gør en reel forskel, især når dagene bliver lange eller vejret skifter. Det er også derfor, Outwell i dag er et af de mest efterspurgte brands hos os i Friluftslageret.
Historien om Outwell begyndte i 1995, da Henrik Arens samlede virksomhedens årelange campingviden og knowhow i et nyt brand, der mødte et konkret behov i markedet: Kvalitetsudstyr til rimelige priser, designet af campister til campister, med familien som omdrejningspunkt. Det var ikke en stor og ambitiøs produktlancering fra dag ét. Det begyndte med en mindre kollektion af innovative og grundigt testede telte samt et begrænset tilbehørsprogram - men konceptet sad rigtigt fra starten. Forhandlere og campister fandt stor tryghed i at kunne samle alt til familiecamping under ét brand, hvor kvaliteten og detaljerne var i orden.
Og familien er stadig omdrejningspunktet. Outwells målgruppe er ikke den ultralette vandrer med et minimalistisk setup. Det er familier, der pakker bilen til bristepunktet, kører til en campingplads et sted i Europa og gerne vil have en god ferie, nye folk på campingpladsen og børnefamilier med gode minder fra deres egen barndom, der gerne vil give det videre.I dag sælges Outwell i mere end 45 lande, og sortimentet dækker hele lejroplevelsen med over 60 teltmodeller og et samlet udvalg på omkring 700 produkter - herunder soveposer, møbler, belysning, madrasser og praktisk tilbehør til campingferien.
Når vi anbefaler Outwell til familier, er det fordi produkterne holder hvad de lover. Teltene er generøst dimensionerede med separate sovekabiner og god ståhøjde i opholdsrummet. Det mærker man først for alvor, når regnen banker på og alle alligevel er indendørs det meste af dagen. Pludselig betyder det noget, at der er plads til at sidde ved et bord og spille kort uden at sidde oven i hinanden. Det, der virkelig adskiller Outwell er, at de har taget udgangspunkt i de konkrete udfordringer, som campister og børnefamilier møder på tur - og løst dem med gennemtænkte detaljer, som i praksis gør en langt større forskel, end man skulle tro. Det gælder både klassiske telte, lufttelte og biltelte - men også møbler, madrasser og resten af udstyret, hvor fleksibilitet og nem håndtering er afgørende, når man er på farten.
Se bare deres oppustelige telte. I stedet for at bøvle med stænger og samlinger, pumper man teltet op - hurtigt, enkelt og uden stress. Én person kan rejse hele konstruktionen på få minutter. Det er en gave på ankomstdagen, når bilen skal tømmes, børnene tripper for at udforske pladsen, og man gerne vil have lejren klar, før solen går ned.
Quick & Quiet-systemet er et godt eksempel på en af de små ting, der betyder mere, end man tror. Det dæmper lyden fra lynlåse og bevægelser, så resten af familien kan sove videre, når én skal ud i mørket. Man forstår først værdien, hvis man har ligget vågen til en lynlås klokken tre om natten, fordi nogen skal på toilettet. Det er netop sådan nogle ægte scenarier som Outwell tager alvorligt og udvikler løsninger på.
Outwell
Et campingtelt er ikke noget man burde købe hvert andet år. Det billige alternativ der skal udskiftes jævnligt er hverken godt for økonomien eller særlig bæredygtigt. Det samme gælder resten af udstyret i lejren. Outwell udvikler deres produkter til at holde til det slid, der faktisk sker derude: Gentagne opsætninger, kraftig vind, vedvarende regn og det generelle sæson-til-sæson-slid, som aktivt campingliv medfører. Hvert eneste Outwell-telt er nøje kvalitetstestet og gennemgår omfattende vind- og regntests i deres egne testfaciliteter, inden det rammer markedet. Det er den slags bagvedliggende arbejde, man ikke tænker over, når man sidder tørt inde i teltet, mens regnen pisker udenfor - men det er præcis derfor, det virker.
Møbler, madrasser og øvrigt udstyr er bygget efter samme princip - til at bruges igen og igen, ikke bare én sæson. Og hvis noget alligevel går galt undervejs, tilbyder Outwell reservedele, så produktet kan repareres frem for at blive smidt ud. En ødelagt lynlås eller et knækket element betyder altså ikke at hele setuppet skal udskiftes - det kan nem fixes og bruges videre.
For os i Friluftslageret er det en tilgang, vi kan stå inde for. Vi anbefaler altid at købe ordentligt én gang frem for at købe om, og Outwell er et af de brands, der underbygger den filosofi i praksis.
Outwell arbejder med det, de kalder Outwell Caring Choice - en løbende indsats for at reducere miljøpåvirkningen gennem hele produktets livscyklus. Den lange levetid og muligheden for at reparere frem for at kassere er en central del af det, men arbejdet går videre end det. Det betyder også at de løbende arbejder på at forbedre materialer, øge brugen af genanvendte råvarer og reducere plastforbrug i emballagen. Det er ikke et enkelt tiltag, men en samlet retning for hvordan produkterne udvikles og fremstilles.
Outwell stiller også krav til hvordan produkterne bliver til. De udvælger nøje deres produktionspartnere og har i mange tilfælde samarbejdet med de samme fabrikker i over 30 år. Det loyale samarbejde giver dem reel indflydelse på arbejdsforhold og menneskerettigheder i produktionen, og det arbejde er forankret i BSCI-metoden - Business Social Compliance Initiative - en anerkendt international standard, der stiller klare krav til produktionspartnerne og sikrer ordentlige forhold gennem hele leverandørkæden.
Som medlem af European Outdoor Conservation Association støtter Outwell årlige projekter sammen med andre outdoor-brands: Beskyttelse af naturområder som regnskove og alpeområder, bevarelse af truede arter og oprensning af vildmarksområder verden over. Det er konkrete investeringer i de naturområder som friluftslivet i sidste ende afhænger af - og en påmindelse om at ansvaret ikke stopper ved fabrikken.
Outwell er det førende brand til familiecamping i Europa, og vi fører et bredt udvalg - fra kompakte telte til weekendturen til de store familiemodeller, der kan danne rammen om en hel sommerferie. Er du i tvivl om hvilken model der passer bedst til jer, kan du se hele vores udvalg af Outwell telte og campingudstyr her. Ved mange af teltene finder du også en virtuel fremvisning, så du kan danne dig et indtryk af teltet opslået, inden du beslutter dig.
Udforsk alt Outwell
Et familietelt til 4 personer behøver som regel plads til mere end bare sovepladser. Kig efter modeller med separate soveafdelinger og et ordentligt opholdsrum med ståhøjde - så er der plads til at opholde sig indendørs, når vejret ikke samarbejder. Hos Friluftslageret fører vi flere Outwell-modeller i den størrelse, og vi hjælper dig gerne med at finde den rigtige.
På et oppusteligt telt - også kaldet et Air-telt eller lufttelt - erstattes de traditionelle teltstænger med luftfyldte søjler, der pumpes op. Det betyder hurtigere opsætning, færre dele at håndtere og typisk en mere fleksibel konstruktion. Et stangtelt er mere traditionelt og kræver at stængerne samles og føres gennem teltdugen. Begge typer fås hos Outwell, og valget afhænger primært af, hvor meget du prioriterer nem opsætning.
De fleste Outwell Air-telte kan rejses af én person på få minutter. Du finder pumpen frem, pumper konstruktionen op og er klar. Det er markant hurtigere end traditionelle stangtelte, især hvis man er alene om opsætningen.
Outwells telte er primært designet til familiecamping på campingpladser. Fokus er på komfort, nem opsætning og plads til hele familien - ikke til ultralet trekking eller ekspeditionsbrug.
Ja. Alle Outwell telte - inklusive Air-teltene - gennemgår omfattende vind- og regntests i Outwells egne testfaciliteter, inden de kommer på markedet. De er designet til at klare det vejr man møder på en europæisk campingplads, inklusiv det ustadige danske sommervejr.
Ja. Outwell tilbyder reservedele til deres produkter, så en ødelagt lynlås eller et knækket element ikke betyder at hele teltet skal udskiftes. Kontakt os i Friluftslageret, så hjælper vi dig med at finde de rigtige dele.
Ja. Outwell er grundlagt i Danmark i 1995 og er i dag en del af den danske virksomhed Oase Outdoors med hovedkontor i Give, som også huser Easy Camp og Robens. Brandet er i dag det førende inden for familiecamping i Europa og sælges i mere end 45 lande.
Begge brands er en del af Oase Outdoors. Outwell er primært rettet mod familier, der prioriterer komfort, kvalitet og gennemtænkte detaljer - typisk til campingpladser. En del af Easy Camps sortiment henvender sig ligeledes til campister, men Easy Camp har også produkter, der har også større fokus på det mere outdoor-relaterede marked.
Outwell dækker hele lejroplevelsen. Udover telte fører de campingmøbler, soveposer, madrasser, belysning og opbevaringsløsninger - alt sammen udviklet til at passe sammen i dimensioner og stil. Det gør det nemt at bygge et komplet camping-setup under samme brand.
Outwells Air-telte er de hurtigste at sætte op - ingen stænger, bare en pumpe. Er du ny til camping eller rejser alene med børn, er det et oplagt valg. Hos Friluftslageret guider vi dig gerne til den model, der passer bedst til din situation.
Mange Outwell telte er robuste nok til brug uden for højsæsonen, men de fleste modeller er primært designet til forår, sommer og tidlig efterår. Tjek vandtæthedsklassen og vindsikringen på den specifikke model hvis du planlægger campingture i blæsevejr eller koldt vejr.
Lad teltet tørre helt inden det pakkes ned - fugt i en teltpose er den hurtigste vej til mug og dårlig lugt. Rengør teltdugen med en blød klud og lunkent vand, undgå sæbe, da det kan nedbryde imprægnering. Sæt teltene regelmæssigt op og tjek lynlåse, søjler og bardunfæste.
Outwell Caring Choice er brandets bæredygtighedsprogram, der fokuserer på lang levetid, reparationsmuligheder, genanvendte materialer og ansvarlig produktion. Outwell er desuden medlem af European Outdoor Conservation Association, som støtter naturbevaringsprojekter verden over.
Ja. Outwell udvælger nøje deres produktionspartnere og har i mange tilfælde samarbejdet med de samme fabrikker i over 30 år. De følger BSCI-metoden - Business Social Compliance Initiative - en international standard, som stiller klare krav til arbejdsforhold og menneskerettigheder hos produktionspartnerne.
Du kan købe Outwell telte og campingudstyr hos Friluftslageret. Vores personale kender produkterne indgående og hjælper dig gerne med at finde den rigtige model til netop jeres behov.
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket