Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
◂ ALLE BLOGINDLÆG
Udgivet d. 7. maj 2026
NEMO Equipment er i dag et af de mest prisvindende og omtalte outdoor-brands inden for letvægtsgrej, og det er ikke tilfældigt. Siden 2002 har det New Hampshire-baserede brand systematisk udfordret normerne for, hvad telte, liggeunderlag og soveposer kan og bør præstere. Tensor-liggeunderlaget er blevet en benchmark i backpacking-verdenen. Dagger OSMO-teltet er verdens første bluesign® PRODUCT-certificerede backpacking-telt. Og Endless Promise-kollektionen sætter en ny standard for, hvad bæredygtigt outdoor-udstyr kan være.Bag det hele står grundlæggeren Cam Brensinger, der startede NEMO som sit afgangsprojekt på Rhode Island School of Design, drevet af en dyb frustration over friluftsgrej, der ikke levede op til sit potentiale. Den frustration er siden blevet til mere end to årtiers målrettet innovation. I Friluftslageret fører vi NEMO Equipment, og i dette indlæg giver vi dig en grundig gennemgang af, hvad der gør brandet så særligt.
NEMO Equipment blev grundlagt i 2002 af Cam Brensinger, midt i hans afgangsår på Rhode Island School of Design. Idéen opstod på en søvnløs nat på Mount Washington, hvor det gik op for ham, hvor meget bedre friluftsudstyr kunne blive med gennemtænkt design. Få dage efter sin eksamen startede han virksomheden med en beskeden opsparing og en ambitiøs plan - en plan, der viste sig at tage noget længere tid end forventet at indfri.
Fra starten skilte Nemo sig ud. De første produkter var blandt andet luftstøttede telte inspireret af teknologi fra et NASA-relateret projekt, og allerede få år efter lanceringen begyndte anerkendelserne at tikke ind. Brandet markerede sig hurtigt som en nytænkende spiller i outdoor-verdenen.
Siden da har NEMO holdt fast i sin tilgang: At skabe udstyr, der reelt gør en forskel i brug. Hvert produkt tager udgangspunkt i én simpel tanke: Det skal være mærkbart bedre end det, der allerede findes.
NEMO dækker tre primære produktkategorier: Telte, liggeunderlag og soveposer. Det er ikke et brand, der forsøger at lave alt muligt - i stedet er de dybt fokuserede på at perfektionere det, de laver. Dog har de også nogle eminente stole!
NEMO Equipment er anerkendt for at tænke teltdesigns anderledes. Tag Dagger OSMO som eksempel: Et to- eller tre-personers telt til backpacking, der er kendetegnet ved en imponerende indvendig plads relativt til vægten. Men det, der virkelig adskiller det fra andre letvægtstelte er materialerne. OSMO er en proprietær poly-nylon komposit-dug, som NEMO selv har udviklet. Den er lavet af 100% genbrugsmaterialer, er helt fri for PFAS, har fire gange bedre vandfasthed og tre gange mindre stræk, når den er våd sammenlignet med traditionelle nylon-teltduge.
Dagger OSMO er desuden verdens første backpacking-telt med bluesign® PRODUCT-certificering, hvilket kræver, at mindst 90% af materialerne er bluesign®-godkendte. Det er en certificering, selv de største brands kæmper med at opnå. NEMO fik den ved at gennemgå alle 65+ materialer i teltet og sikre, at hvert enkelt opfyldte kravene. Ud over materialerne er Dagger OSMO fyldt med gennemtænkte detaljer: Nightlight Pockets™ (der forvandler din pandelygte til en teltlanterne), énhånds Gatekeeper™ dørclips og en Divvy Cube™ pakkesæk, så man kan fordele teltdelene mellem to personer.
Hornet Elite OSMO er NEMO's bud til den ultralette vandrer. Her får du et markant lettere to-personers telt, men stadig med flere af de samme løsninger som i Dagger, herunder Nightlight Pockets™ og Divvy Cube™, pakket ind i en endnu mere minimalistisk konstruktion. Fælles for alle NEMO's backpacking-telte er, at de nu alle bruger OSMO-dugen, og at de alle er fri for PFAS.
NEMO
Tensor-serien er for mange det produkt, der for alvor har placeret NEMO på landkortet i letvægtssegmentet. Serien dækker bredt: fra Tensor Trail til sommerbrug og gramjægere med en R-værdi på 2,8 og en vægt fra ca. 395 gram, over Tensor All-Season til klassiske tre-sæsoners ture med en R-værdi på 5,4 og en vægt omkring 440 gram, til Tensor Extreme Conditions, der med en R-værdi på 8,5 og en vægt omkring 505 gram hører til blandt de varmeste og letteste letvægtsunderlag på markedet.
Det, der adskiller Tensor fra mængden, er balancen mellem komfort, isolering og støjniveau. De karakteristiske, firkantede kamre fordeler vægten mere jævnt, giver en mere stabil liggeflade og reducerer den knitrende lyd, som mange oppustelige underlag ellers er kendt for.
Især Tensor All-Season bliver ofte fremhævet som et af de stærkeste allround-valg til backpacking, hvor vægt, varme og komfort går op i en højere enhed. Samtidig har NEMO med Tensor Elite - helt ned til omkring 330 gram i mummy-versionen - meldt sig ind i toppen af den ultralette klasse.
Alle underlag leveres med reparationskit, og den livstidsgaranti, NEMO tilbyder, giver en ekstra tryghed, når udstyret bliver presset i felten.
NEMO's soveposer er designet med fokus på funktionel komfort og gennemtænkte detaljer - og det kommer tydeligt til udtryk i modeller som Coda og Soul.
Coda-serien er lette dunsoveposer udviklet til vandrere, der prioriterer lav vægt og pakkevolumen. Dun giver en suveræn varme-til-vægt-ratio og fylder minimalt i rygsækken, hvilket gør Coda oplagt til længere ture, hvor hvert gram tæller. Samtidig sørger detaljer som Headwall™ Draft Guard for at holde på varmen, selv når temperaturen falder.
Soul-serien er derimod syntetiske soveposer, som virkelig kommer til sin ret i fugtige og skiftende forhold. Syntetisk isolering bevarer bedre sin isoleringsevne, hvis den bliver fugtig, tørrer hurtigere og kræver generelt mindre vedligehold. Til gengæld fylder og vejer den lidt mere end dun - men giver til gengæld en mere robust og tilgivende løsning til mange typer ture.
Fælles for begge serier er NEMO's fokus på brug i virkeligheden. Det handler om detaljer, der gør en forskel, når du ligger i posen - fra temperaturregulering til pasform og bevægelsesfrihed - uden at gå på kompromis med vægt og pakkevolumen.
Alle modellerne er en del af NEMO's Endless Promise-kollektion. Det betyder, at de er fremstillet af genanvendte materialer og designet til selv at kunne genanvendes - et skridt mod mere ansvarligt friluftsudstyr uden at gå på kompromis med funktionaliteten.
Hos NEMO starter bæredygtighed ikke med materialevalg - det starter med måden, produkterne bliver tænkt på. Hvis udstyret fungerer bedre og holder længere, er det - for NEMO - i sig selv et skridt i den rigtige retning.
Det kommer til udtryk i alt fra deres OSMO-materiale, der er udviklet som et mere ansvarligt alternativ til klassiske teltmaterialer, til beslutningen om helt at udfase PFAS i alle produkter. Og med deres Endless Promise-kollektionen har NEMO taget næste skridt og begyndt at designe udstyr, der også har en plan for, hvad der sker, når det ikke længere skal med på tur. Tanken er, at et produkt ikke bare har en start og en slutning, men et helt forløb. Derfor er det gjort nemt at reparere, give videre eller sende tilbage i kredsløb - uden at det bliver en barriere for brugeren.
Det er ikke nødvendigvis det, man lægger mærke til først, når man står med et telt eller et liggeunderlag i hånden. Men det er med til at definere, hvad NEMO er for en størrelse: Et brand, der prøver at skubbe udviklingen i en retning, hvor funktion og ansvarlighed ikke er modsætninger.
NEMO Equipment er et brand, vi hos Friluftslageret har valgt med omhu, fordi vi oprigtigt mener, det er noget af det bedste letvægtsgrej, du kan investere i til dine ture. Gennemtænkt fra materialevalg til mindste detalje, holdbart nok til at følge dig sæson efter sæson og med en bæredygtighedsprofil, der er til at stå inde for.Har du spørgsmål til produkterne, er du i tvivl om hvilken model der passer til din tur, eller vil du bare se og mærke udstyret i virkeligheden - så kom forbi en af vores butikker. Vi kender produkterne indgående og hjælper dig hjertens gerne med at træffe det rigtige valg. Se alt fra NEMO her.
NEMO Equipment er et amerikansk outdoor-brand grundlagt i 2002 af designer Cam Brensinger. Brandet er specialiseret i telte, liggeunderlag og soveposer med fokus på innovation, komfort og bæredygtighed. NEMO er anerkendt som en af de mest innovative kræfter i outdoor-industrien.
NEMO Equipment blev grundlagt af Cam Brensinger i 2002, mens han studerede industridesign på Rhode Island School of Design. Idéen opstod efter en dårlig nat på Mount Washington i New Hampshire.
NEMO Equipment er et amerikansk brand med hovedkvarter i Dover, New Hampshire. Produkterne designes i USA, men produceres - som hos de fleste outdoor-brands - primært hos specialistleverandører i Asien.
Ja. NEMO er en af de mest fremadskuende brands i outdoor-industrien på bæredygtighed. Alle backpacking-telte bruger nu OSMO-dugen lavet af 100% genbrugte garn og fri for PFAS. Endless Promise-kollektionen er fuldt genanvendelig, og NEMO er bluesign® systempartner.
OSMO er en proprietær poly-nylon komposit-dug, som NEMO har udviklet selv. Den er lavet af 100% genbrugsmaterialer, er fri for PFAS, og tilbyder fire gange bedre vandfasthed og tre gange mindre stræk når den er våd sammenlignet med traditionelle nylon telt-duge.
bluesign® er en uafhængig certificering, der sikrer at tekstiler er produceret med minimalt forbrug af kemikalier og ressourcer. Et bluesign® PRODUCT indeholder mindst 90% bluesign®-godkendte materialer. NEMO's Dagger OSMO er verdens første backpacking-telt med denne certificering.
Tensor-serien er NEMO's serie af oppustelige letvægtsliggeunderlag, der er kendt for god komfort, lavt støjniveau og god varmeisolering. Serien fås i Trail (R-2,8), All-Season (R-5,4), Extreme Conditions (R-8,5) og det nye ultralet Elite (R-2,4).
R-værdien er et mål for et liggeunderlags evne til at isolere mod kulde fra underlaget. Læs mere om R-værdi her.
Det afhænger af modellen. Tensor Trail vejer fra ca. 395 gram, Tensor All-Season fra ca. 440 gram, og det nye Tensor Elite vejer ned til 330 gram i mummy-versionen (Regular). Tensor Extreme Conditions vejer fra ca. 505 gram. Men det kommer selvfølgelig an på, om du vælger den normale størrelse, eller om du hellere er til Wide eller Long versionerne.
Ja. NEMO telte er designet til nordeuropæiske og alpine vejrforhold. OSMO-dugens overlegne vandafvisning og minimale stræk i våd tilstand gør dem særligt velegnede til det fugtige danske og skandinaviske vejr. Dagger OSMO og Hornet Elite er begge gode valg.
Dagger OSMO er NEMO's dedikerede telt til backpacking. Det fås i 2- og 3-personers versioner og er kendetegnet ved stor indvendig plads, OSMO-dug, bluesign® PRODUCT-certificering og en række smarte detaljer som Nightlight Pockets™ og énhånds dørlukning.
Hornet Elite OSMO er NEMO's letteste telt - et to-personers telt til den ultralette vandrer. Det er designet til minimal vægt uden at gå på kompromis med vejrmodstand.
Endless Promise er NEMO's cirkulære produktlinje, hvor alt udstyr er designet til at kunne repareres, videresælges eller genanvendes. Hvert produkt har en QR-kode med instrukser, og NEMO samarbejder med genanvendelsespartnere om at holde udstyret i cirkulation.
Ja. Alle NEMO's soveposer er nu fri for PFAS. I 2025 afsluttede NEMO sin overgang væk fra PFAS i samtlige produktkategorier.
NEMO passer til alle fra weekendcampisten til den erfarne thru-hiker. Brandet har produkter i hele spektret - fra lettilgængeligt camping-gear til ultralet backpacking-udstyr. Fælles er en prioritering af komfort og gennemtænkt design.
NEMO er et af de få outdoor-brands, der konsekvent udvikler sine egne materialer frem for at købe standardstoffer og sætte logo på. OSMO-dugen er et godt eksempel - den er ikke bare mere bæredygtig end traditionel nylon, den er også teknisk overlegen med fire gange bedre vandafvisning og tre gange mindre stræk i vådt vejr.
Tensor-liggeunderlaget er et andet eksempel. Det er ikke bare let - det er behageligt at ligge på, støjsvagt og tilgængeligt i versioner, der dækker alt fra sommernætter til vinterbrug.
Dertil kommer, at NEMO i 2025 som et af de eneste brands i kategorien har gennemført en fuld overgang til PFAS-fri produkter på tværs af hele sortimentet - og at en voksende del af udstyret er designet til at kunne genanvendes. Det er ikke kun godt for planeten, det er også et tegn på, at produkterne er gennemtænkt helt fra materialevalg til endt levetid.
Kort sagt: NEMO er ikke det billigste valg, men heller ikke det dyreste. Til prisen får du udstyr, der er nøje gennemtænkt, holder længere og giver dig en fantastisk søvn.
NEMO Equipment fås hos os i Friluftslageret, der fører et udvalg af brandets telte, liggeunderlag og soveposer. Vi rådgiver gerne om, hvad der passer til netop dit behov.
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket