Udgivet d. 28. april 2026

Fra farvestrålende rhyolitbjerge til frodig birkeskov - alt du skal vide om Islands vildeste flerdagesvandretur

Laugavegur er 55 km og gennemføres typisk på 4 dage nord-syd (fra Landmannalaugar mod Þórsmörk). De fleste vælger nord-til-syd, da ruten falder let i den retning. Nedenfor gennemgår vi de fire etaper og derefter overnatningsmulighederne. Vores kollega overnattede i Landmannalaugar, inden hun begyndte turen og tog en ekstra nat i Þórsmörk. Mange vælger også at forlænge turen med Fimmvörðuháls-passet (25 km), der forbinder Þórsmörk med byen Skógar. Det tager en ekstra dag eller to med vandring mellem Eyjafjallajökull og Mýrdalsjökull.

De fleste overnatningssteder på Laugavegur drives af Ferðafélag Íslands - Den Islandske Turist-forening. Du kan overnatte enten i hytte eller på teltplads ved alle steder, og forhåndsbookning er obligatorisk for begge. Book tidligst muligt, de populære datoer forsvinder hurtigt. Book via fi.is.

Overnatter du i hytter, får du adgang til køjeseng og fælles køkken med gaskomfur. Der er ingen strøm til opladning på nogle af de FÍ-drevne hytter - så husk at medbringe powerbank.

Camperer du, skal du have alt eget udstyr med: Telt, kogegrej, og sovegrej. Campister har adgang til toiletter og de fleste steder et overdækket shelter til madlavning - men ikke til hytternes køkken. Medbring et robust telt; vinden og vejret i Islands højland stiller reelle krav til udstyr. Både hyttegæster og campister har adgang til brusebad mod et mindre gebyr. Dog ikke ved Hrafntinnusker.

Landmannalaugar er mere end bare et startpunkt - det er en destination i sig selv. Hytterne her giver base for dag- og halvdagsvandringer, og de naturlige geotermiske badekilder er en oplevelse for sig. Vores kollega brugte en dag ekstra her inden turen begyndte, gik et par af dagsvandringerne i området og sluttede selvfølgelig af med et velfortjent dyp i den varme kilde.

Første dag er den hårdeste - og én af de smukkeste. Du starter i Landmannalaugar og vandrer ind i Laugahraun-lavafeltet, hvor sort lava møder knaldgrøn mos. Herfra klatrer stien op ad Brennisteinsalda, det farvestrålende svovl-bjerg med geotermiske damphuller og spektakulære udsigter. Jo højere du kommer, desto mere rå og månelignende bliver landskabet.
Du bevæger dig op på Hrafntinnusker-plateauet i knap 1.100 meters højde, hvor du passerer felter af sort obsidian og aktive geotermiske områder. Vejret heroppe kan skifte hurtigt - tæt tåge og regn er ikke usædvanligt, selv midt i august, og stien kan tidligt i sæsonen ligge under sne.

Fra Hrafntinnusker følger stien skråningerne af Reykjafjöll ned mod lavere liggende terræn. Undervejs passerer du farverige raviner og snefyldte kløfter, hvor tynde snebroer kan kræve ekstra forsigtighed. Er vejret klart, er udsigten fra Jökultungur-kanten et af hele rutens højdepunkter - herfra kan du se alle tre gletsjere på én gang: Mýrdalsjökull, Eyjafjallajökull og Tindfjallajökull.

Nedstigningen mod Álftavatn er stejl og stenet - vandrestave er en rigtig god idé her. Til sidst krydser du din første flod, Grashagakvisl, enten på en snebro tidligt i sæsonen eller til fods. Der er markeret, hvor det er bedst at krydse. Resten af vejen ind til Álftavatn er flad og behagelig. 

Vil du undgå det meste af menneskemængden, er Hvanngil 3,8 km længere fremme et roligere alternativ med mere læ fra vinden, og overdækket madlavningsområde. Går du videre til Hvanngil, kommer du forbi en flodkrydsning mere, der ikke er markeret.

Dag 3 er rutens store prøve på udholdenhed. Ikke fordi terrænet er teknisk krævende, men fordi landskabet giver så lidt tilbage.
Kort efter Álftavatn krydser du Bratthálskvísl, en umærket flodkrydsning, og passerer Hvanngil, inden stien fører dig ud på Mælifellssandur. Her møder du den sorte sandørken du skal igennem, kun afbrudt af mosklædte bjerge i det fjerne. Der er ingen læ, og vinden derfor er din største modstander på denne etape. Vinden kan være konstant og brutal, og etapen føles markant længere end de tal, der står på kortet. Underlaget skifter mellem løst sand og småsten, og fremdriften kan blive tung i det monotone terræn. I tåge forsvinder dybdeperspektivet næsten helt og afstande er svære at vurdere, og landskabet byder ikke på meget at orientere sig efter. Husk at kigge efter sti-afmærkningerne, de kan være nemme at overse på denne etape.
Du skal over endnu en flod, Bláfjallakvísl, og den kan vokse markant efter regn. Tag dig god tid til at finde det rigtige sted at krydse og vurder strømmen, inden du går i vandet.

Ankomsten til Emstrur-Botnar gør op for det hele. Overnatningsstedet ligger tæt på kanten af Markarfljótsgljúfur, en canyon der skærer sig op mod 200 meter ned gennem landskabet med en kraft, der kontrasterer alt det stille, ensformige du har gået igennem. Det er værd at tage den korte afstikker ud til kanten om eftermiddagen, inden du slår dig ned for natten - udsigten her er en af de mest imponerende på hele ruten.

Den sidste etape er én af de smukkeste overgange på hele ruten. Du starter i sort, åbent højland og ankommer til tæt, grøn birkeskov. Undervejs vandrer du under Mýrdalsjökull og Eyjafjallajökull, de to store gletsjere, der troner over dalen.
Ruten krydser først floden Fremri-Emstruá over en fast bro, og dernæst Ljósá over endnu en bro. Så kommer Þröngá - den eneste flod på dagen, der skal krydses til fods. Den er bred, ofte stærkt strømmende, og vandstanden kan stige hurtigt efter regn. Det handler om at finde det rigtige sted, holde balancen og gå koncentreret over.

Efter Þröngá åbner Þórsmörks birkeskove sig, og du vandrer gennem Hamraskógar-skoven, inden stien falder ned i Langidalur-dalen. Ruten er officielt slut - men mange vælger at gå videre herfra. Þórsmörk er ikke ét sted - det er et naturreservat med tre overnatningssteder spredt i dalen, Langidalur, Basár og Volcano Huts(Húsadalur). Det er et af de mest betagende steder i Island - en dal omringet af tre gletsjere med rig birkeskov og dramatiske fjeldformationer. Bussen tilbage til Reykjavik stopper ved alle tre steder - husk at booke din billet i forvejen.

Overnatningsmuligheder på Laugavegur

Vejr og terræn på Laugavegur

Islands højland er ikke som andre steder. Vejret kan skifte fra strålende solskin til tæt tåge, kraftig regn og sne på få timer. Laugavegur er åben fra ca slut juni til midt september, og selv inden for det vindue er forholdene uforudsigelige. Vores kollega oplevede solskin og voldsom blæst den første dag, styrtende regn på dag to og tre og så skiftevis sol og regn på den sidste dag. Hun oplevede også frostgrader om natten.

Dagtemperaturerne ligger typisk mellem 5 og 15°C, men med vind kan det føles markant koldere. Nattefrost er mulig hele sæsonen. Vind er en konstant faktor - særligt på de åbne strækninger ved Hrafntinnusker og Mælifellssandur, hvor der ingen læ er, og vinden kan presse dig sidelæns.

Tjek altid vejrudsigten inden du forlader hytten - brug vedur.is eller Blika-appen. Hytteværterne kender de lokale forhold og advarer aktivt, hvis der er varsler. Vent, frem for at gå ud i farlige forhold. Det er ikke en sejr at gennemføre i hårdt vejr - det kan være livsfarligt.

Flodkrydsninger - hvad du skal vide

Mindst fire steder på ruten skal du krydse floder til fods. Det er en integreret del af oplevelsen - men det kræver respekt og forberedelse.
Vandstanden varierer fra dag til dag afhængigt af regn og snesmeltning. En flod, der var ankeldyb dagen før, kan være knæhøj eller mere dagen efter kraftig regn. Hytteværterne kender de aktuelle forhold og kan rådgive dig inden afgang.
Kryds aldrig floden helt alene. Det er ikke nødvendigt at gå arm i arm, men det er vigtigt at holde øje med hinanden. Når flere går samlet, har du støtte, hvis du mister fodfæstet, og omvendt er du der, hvis én af de andre falder eller bliver usikker.

Hold derfor øje med dem, du går med - hvis nogen vakler, standser op flere gange eller ser usikre ud, kan det være et tegn på, at vejen de har valgt er dårlig. Det er derfor en god idé at dele erfaringer med dine medvandrere.

Placer vandrestavene opstrøms, så de fungerer som en ekstra støtte, mens du bevæger dig fremad. Løsn altid hoftebæltet på rygsækken, inden du går i vandet, så du kan slippe den hurtigt, hvis du skulle falde eller vandet får tag i dig. Gå roligt, og mærk, hvor du sætter hver fod, før du skifter vægt - det handler om at være opmærksom, ikke hurtig.

Vælg sko til flodkrydsningerne. Lette sandaler eller vandresko, der tørrer hurtigt, er langt bedre end at krydse i dine vandrestøvler - og langt bedre end at gå barfodet på stenet flodbund.

Sikkerhed på Laugavegur

Laugavegur er en af de mest besøgte vandreruter i verden, og det er en fordel i en nødsituation. Du er sjældent alene på stien, så er du i tvivl om en flodkrydsning, eller opstår der et problem, kan du i de fleste tilfælde vente, til der kommer andre vandrere forbi. Det giver en grundlæggende tryghed, som mere afsides ruter ikke kan tilbyde.
Det betyder dog ikke, at du skal undervurdere ruten. Vejret kan ændre sig hurtigt, floderne kan stige på få timer, og der er strækninger, særligt mellem Hrafntinnusker og Álftavatn i tåge, hvor selv en velafmærket sti kan være svær at følge. Forberedelse og situationsfornemmelse er stadig afgørende.

Hvad skal man have med på Laugavegur?

Vores kollega gik Laugavegur i august 2025, hvor hun overnattede i sit eget telt på teltpladserne. Turen gav hende værdifulde erfaringer - ikke kun om ruten, men også om hvad der faktisk er nødvendigt, når man er flere dage i det islandske højland, hvor vejret hurtigt kan skifte.

Hun kom hjem med et par klare erkendelser: Rygsækken var en størrelse for stor, og hun endte med at bære unødvendig vægt. Hun havde sparet for meget på varmt tøj, pakket for mange bukser og for få snacks - og hun savnede hue og handsker allerede fra første dag.

Derudover blev det tydeligt, hvor meget små ting betyder i praksis: tørre sokker, nok energi undervejs og tøj, der kan tilpasses hurtigt skiftende vejr.

Ud fra hendes erfaringer har vi samlet en komplet pakkeliste, der er skåret ind til benet - trimmet, gennemtænkt og brugbar i virkeligheden.

Ofte stillede spørgsmål