Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Udgivet den 5. februar 2026.
Fjeldski er vores transportmiddel på vinterfjeldet, når landskabet er dækket af sne, og afstande, der ellers ville være overskuelige til fods, bliver lange og krævende. Fjeldskiene skal ganske enkelt bringe os sikkert og effektivt fra A til B - uanset om vi går i fladt terræn, krydser søer eller arbejder os op gennem lange, seje stigninger. I modsætning til en almindelig vandrestøvle fordeler fjeldskiene vores vægt over et langt større areal. Det reducerer trykket mod underlaget og gør, at vi kan bevæge os oven på sneen i stedet for at synke ned i den. Det sparer enorme mængder energi og gør det muligt at færdes i vinterlandskabet med oppakning over længere distancer.
Men præcis som en god vandrestøvle kræver en solid sål med greb, skal fjeldskiene også kunne bide sig fast i underlaget. Især når terrænet rejser sig, eller sneen er hård og vindpakket. Det sikrer vi ved at smøre skiene korrekt eller ved at montere feller - også kendt som skins. Uden smøring eller feller ville skiene glide baglæns i stigningerne, på samme måde som alpinski gør, og det er sjældent en fordel, når man skal fremad i vinterfjeldet. I dette blogindlæg og i videoen herunder gennemgår vi, hvordan du klargør dine fjeldski til vinterfjeldet, så hvert skridt giver fremdrift, energien bruges rigtigt, og du kan bevæge dig sikkert og kontrolleret gennem det sneklædte terræn.
I videoen her viser Mikkel dig hele processen fra start til slut - præcis som vi selv gør det, når fjeldskiene skal gøres klar til tur. Du ser, hvordan grundvoksen lægges korrekt hjemme, hvordan fæstevoksen tilpasses sne og temperatur undervejs, og hvordan feller monteres rigtigt, så de sidder tæt og giver maksimalt greb.
Videoen er tænkt som et praktisk supplement til guiden, hvor du kan se håndgreb, placering af voks og feller samt de små detaljer, der kan være svære at forklare med tekst alene. Perfekt hvis du er ny i fjeldski - eller bare gerne vil være sikker på, at du gør det rigtigt, inden du står i kulde og blæst på fjeldet.
En god smøring starter med et solidt fundament. Derfor lægger vi en grundvoks på skiene hjemmefra, så fæstevoksen får de bedste betingelser for at binde og give optimalt greb. Grundvoksen bør være den koldeste voks, du har til rådighed - altså den, der er beregnet til de laveste temperaturer. Det kan for eksempel være V20 Green Skiwax eller en decideret basevoks, som VG30 Blue Base Skiwax.
Denne type voks danner et slidstærkt og stabilt lag, som de efterfølgende vokslag kan hæfte bedre i. Man kan sammenligne det med at grunde en overflade, før man maler: uden et godt underlag får man sjældent et holdbart og ensartet resultat.
Swix
Inden vi lægger grundvoksen, skal fæstezonen fastlægges. Det er den del af skien, hvor voksen skal sidde for at give greb.Fæstezonen finder du ved at stille dig på begge ski på et jævnt underlag med vægten nogenlunde ligeligt fordelt. Læg et almindeligt A4-ark under den ene ski, og før det frem og tilbage. Dér, hvor papiret begynder at binde og ikke længere kan bevæges frit, markerer du grænsen for fæstezonen. Gentag processen ved både for- og bagenden af zonen - og på begge ski.Det er ofte nemmere, hvis en hjælper fører papiret, mens du selv står stabilt på skiene.
Når fæstezonen er fastlagt, skal skiens sål forberedes, så voksen kan hæfte ordentligt. Brug fint sandpapir og slib let hen over fæstezonen. Formålet er ikke at fjerne materiale, men at ruge overfladen en smule, så grundvoksen får bedre mulighed for at trænge ned og binde sig til sålen.
Efter at fæstezonen er slebet let, er skiene klar til grundvoks. Grundvoksen påføres i et tyndt og jævnt lag over hele fæstezonen. Der findes forskellige holdninger til, om voksen kun må påføres i skiens længderetning, men i praksis har det begrænset betydning. Det vigtigste er, at voksen fordeles jævnt uden større klumper og arbejdes ordentligt ind.
Når voksen er lagt på, smeltes den roligt ind med et strygejern. Brug rolige bevægelser og lad strygejernet glide jævnt hen over fæstezonen, så voksen smelter ned i sålen uden at blive overophedet. Hold strygejernet i konstant bevægelse og undgå at blive stående ét sted, da for høj varme kan skade sålen og forringe voksens evne til at binde korrekt.
Så er du faktisk allerede klar til at tage afsted til fjeldet. Når grundvoksen er lagt, er skiene nemlig klar til brug. På selve turen justerer du fæstevoksen efter temperatur og sneforhold. Derfor er det en god idé at have flere typer voks med, så du kan tilpasse smøringen undervejs.
OBS: Et almindeligt strygejern kan sagtens bruges, men det bør ikke være husets eneste strygejern, og dampfunktionen skal være slået helt fra. Når først et strygejern har været brugt til voks, kan voksrester sætte sig fast og efterfølgende give pletter på tøj. Brug derfor et strygejern, der udelukkende er afsat til ski - et billigt fund fra genbrugen er en oplagt løsning.
Når du er afsted og skal til at hoppe på skiene, skal du først vurdere vejrforholdene og den type sne, du skal bevæge dig i. Der er nemlig forskel på, om sneen er ny, gammel, kornet eller omdannet, og ikke alle vokstyper fungerer lige godt under de samme forhold. Derfor er det altid angivet på voksen, hvilken type sne og temperatur den er beregnet til. Dette kan du også læse på vores webshop under de forskellige vokse.
Sneen og vejrforholdene kan skifte igennem dagen, og du skal derfor løbende tjekke om det ændrer sig, så du kan skifte fæstevoks.
Når du har vurderet forholdene, vælger du den passende fæstevoks og påfører den i et tyndt lag i fæstezonen. Brug herefter en kork til at gnubbe voksen ind i skiene og ned i grundvoksen, så lagene binder ordentligt sammen.
Ændrer vejrforholdene sig i løbet af dagen, kan det være nødvendigt at justere smøringen.
Bliver det varmere end da du tog afsted, kan du som regel blot påføre en blødere voks ovenpå den eksisterende smøring, efterhånden som behovet opstår. Bliver det derimod koldere, fungerer det ikke på samme måde. Her skal den gamle fæstevoks skrabes af, før du påfører en koldere voks.
Tænk på princippet om smør og Nutella: Blød Nutella kan godt påføres på hårdt smør, men i omvendt rækkefølge bliver det noget roderi. Så blød voks kan altid påføres på en hårdere undervoks - og ikke omvendt.
En for kold voks i varme forhold giver dårligt greb, mens en for varm voks i kolde forhold vil få sneen til at klumpe sig under skiene og ødelægge både greb og glid. Derfor er det altså vigtigt at huske at medbringe dit voks, din skraber og din kork.
Start
Er skismøring ikke noget for dig, kan du vælge udelukkende at bruge feller - også kaldet skins. Feller er et enkelt og effektivt redskab, når der er behov for sikkert greb op ad bakke. En felle er et stykke stof med klæbende bagside, som monteres under skien og giver markant bedre fæste i sneen. På mange ture, især i terræn med længere eller gentagne stigninger, tilbringes størstedelen af tiden med feller under skiene. De tages typisk af igen på toppen for at give frit glid på nedturen.
Feller bruges især i stejlt terræn, hvor smøring ofte ikke giver et stabilt eller holdbart resultat. I mere moderat fjeldterræn med korte stigninger kan almindelig smøring være tilstrækkelig, men så snart belastningen øges - eksempelvis ved pulktræk eller tung oppakning - bliver forskellen tydelig. Her kommer fellerne virkelig til deres ret.
Feller findes i forskellige materialer, som hver har deres styrker.
Syntetiske feller er meget slidstærke og giver sikkert greb, også i våd eller grovkornet sne, men de har lidt mindre glid. Mohairfeller glider bedre og er lettere, men slides hurtigere og fungerer bedst i kold, tør sne. Feller af både mohair og syntetisk giver et fornuftigt kompromis mellem greb, glid og holdbarhed. Det er efterhånden et meget populært materiale.
Valget af feller afhænger derfor både af terræn, sneforhold og hvor hårdt fellerne forventes at blive brugt.
De fleste feller fås i standardlængder, også kaldet helfeller. De er typisk omkring 200 cm. Helfeller bruges primært i meget stejlt terræn eller ved tung oppakning og pulktræk, hvor maksimalt greb er vigtigere end glid.
På fjeldski er der mange der vælger kortfeller frem for helfeller. Kortfeller dækker kun fæstezonen. De giver et godt samspil mellem greb og glid og gør det muligt både at gå opad og glide ned uden at tage dem af. Nogle ski er designet med integreret fæste til kortfeller, som eksempelvis Fischers Transnordic-serie, hvor man kan bruge tilpassede Easy Skin-feller, der passer direkte i fæstningen på skien.
Det er muligt at glide nedad med fellerne på, men især helfeller giver en tydelig bremseeffekt. Det kan være en fordel med tung oppakning, da det giver bedre kontrol over hastigheden på nedkørsler. I mere tekniske eller stejle nedkørsler vælger mange dog at afmontere fellerne helt for at få bedre glid og styring.
Undervejs på turen er det vigtigt at holde øje med, om fellerne slipper i kanterne eller begynder at samle sne - især i fugtige forhold. Kommer der sne ind mellem felle og ski, mister limen sit greb, og fellen fungerer dårligt. Som med smøring handler brugen af feller om løbende at tilpasse sig forholdene og vælge den løsning, der giver mest kontrol og mindst energiforbrug i det terræn, du bevæger dig i.
Sørg for, at skiens sål er tør og fri for sne og is. Skrab sneen af, og gnid efter med en tør hånd eller vante, så limen får bedst muligt fæste. Det gør ikke noget, at der sidder lidt smøring på skien, men det er altid bedst at fjerne det meste inden.
Placér fellen ved spidsen. De fleste feller har et metalbeslag foran, som du monterer over skispidsen, så fellen “låser” korrekt fra starten.
Arbejd roligt bagud langs skien, mens du trykker fellen fast med hånden. Hold den centreret, så den ligger lige og slutter tæt til sålen hele vejen.
Hvis fellen har baghæfte, justerer du den til sidst, så fellen ligger stramt og stabilt langs hele sålen.
Sørg for, at fellen har fuld kontakt i hele sin længde. Selv små luftlommer kan give sneindtrængning, og så begynder limen hurtigt at slippe.
Er fellen for lang, kan du enten klippe den til eller folde den overskydende del op over skiens bagende, så den ligger på oversiden (giver bedst mening, hvis det kun er en kort stump). Er fellen lidt kortere end skien, har det sjældent betydning, så længe den dækker fæstezonen.
Når fellerne tages af, foldes de, så limsiden dækkes. Det beskytter limen mod sne, snavs og fnug. Mange vælger at folde begge feller sammen lim mod lim. Det er en enkel og effektiv måde at beskytte klæbefladen på, mens du går videre eller pakker dem ned.
Madshus
Fischer
I terræn, hvor du skifter ofte mellem op- og nedkørsel, kan en kombination af smøring og feller være den mest fleksible løsning. Smøringen giver et fornuftigt grundgreb og godt glid, mens fellerne kan monteres som en ekstra sikring, når stigningerne bliver længere eller stejlere.På den måde kan du tage fellerne af, når terrænet flader ud eller går nedad, og bevare bedre glid og kontrol på nedkørslerne. Kombinationen giver mulighed for at tilpasse sig terrænet undervejs uden at gå på kompromis med hverken fremdrift eller effektivitet.
Der findes ikke én rigtig måde at klargøre fjeldski på. Valget mellem smøring, feller eller en kombination afhænger altid af terræn, sneforhold og belastning. Jo bedre du forstår dine muligheder, desto lettere er det at tilpasse sig undervejs og bevare både fremdrift og overskud.Fjeldet ændrer sig, og dit grej bør kunne følge med. Den bedste måde at lære det på er at komme afsted, prøve tingene af og finde ud af, hvad der fungerer for dig. Og husk: Du er altid velkommen i vores butikker, hvis du vil have personlig vejledning - mange af os har selv erfaring med fjeldski og hjælper dig gerne godt i gang. Vi ses på fjeldet!
Udgivet den 5. februar 2026
Bliver det varmere end da du tog afsted, kan du som regel blot påføre en blødere voks ovenpå den eksisterende smøring, efterhånden som behovet opstår.
Bliver det derimod koldere, fungerer det ikke på samme måde. Her skal den gamle fæstevoks skrabes af, før du påfører en koldere voks.
En for kold voks i varme forhold giver dårligt greb, mens en for varm voks i kolde forhold vil få sneen til at klumpe sig under skiene og ødelægge både greb og glid. Derfor er det altså vigtigt at huske at medbringe dit voks, din skraber og din korkklods.
Fjeldski bruges til at bevæge sig effektivt i vinterfjeldet over længere distancer, hvor sne, kulde og oppakning gør færdsel til fods krævende.
Fæstezonen er den del af skien, hvor fæstevoks eller kortfeller placeres for at give greb, når du sparker af i fladt og opadgående terræn.
Du finder fæstezonen ved at stå på begge ski og føre et A4-ark frem og tilbage under skien. Der, hvor arket begynder at binde, markerer grænsen for fæstezonen.
Grundvoks skaber et slidstærkt fundament, som gør, at fæstevoksen hæfter bedre og holder længere under skiftende sneforhold.
Du bør vælge den koldeste grundvoks, du har til rådighed - typisk en grøn voks eller en decideret basevoks, der er beregnet til lave temperaturer.
Ja, grundvoksen smeltes roligt ind med et strygejern uden damp, så voksen binder sig ordentligt til skiens sål.
Ja, men det bør ikke være husets eneste strygejern. Når et strygejern har været brugt til voks, kan voksrester give pletter på tøj.
Fæstevoks påføres typisk på turen, når du har vurderet sne og temperatur, så smøringen passer til de aktuelle forhold.
Den rigtige fæstevoks vælges ud fra temperatur og snetype - for eksempel ny sne, gammel sne eller omdannet sne. Producentens anbefalinger står altid på voksen.
For kold voks i varme forhold giver dårligt greb. For varm voks i kolde forhold får sneen til at klumpe sig under skiene og ødelægger både greb og glid.
Bliver det varmere, kan du lægge en blødere voks oven på den eksisterende. Bliver det koldere, skal den gamle voks skrabes af, før du påfører en koldere voks.
Feller er stofbaner med klæbende bagside, som monteres under skiene for maksimalt greb. De bruges især i stejlt terræn, ved tung oppakning eller pulktræk.
Kortfeller dækker kun fæstezonen og giver både greb og glid. Helfeller dækker mere af skien og bruges, når greb er vigtigere end glid, fx i meget stejlt terræn.
Syntetiske feller er mest slidstærke og giver sikkert greb, mens mohairfeller giver bedre glid. Mange vælger en blanding for et godt kompromis.
Ja, i varieret terræn er en kombination ofte ideel. Smøring giver godt glid, mens feller kan monteres midlertidigt i lange eller stejle stigninger.
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket