Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Opdateret den 8. oktober 2025
Beredskabsstyrelsen anbefaler nu, at alle husstande i Danmark skal kunne klare sig selv i mindst tre døgn uden adgang til vand, strøm eller butikker. Det kan virke skræmmende, men i en tid hvor truslen om hybridkrig, cyberangreb og strømafbrydelser er reel, bliver beredskab og selvforsyning vigtigere end nogensinde. Det gælder også i tilfælde af storme og oversvømmelser, som hurtigt kan skabe situationer, hvor samfundets normale funktioner er sat på pause - og her er den bedste forsikring, at du er forberedt.
I Friluftslageret ser vi ikke prepping som panik, men blot at tage ansvar. Hvis du kan klare dig selv i mindst tre døgn under en krise, frigør du ressourcer hos myndighederne, så de kan prioritere dem med størst behov for hjælp. Uanset hvilken type krise vi står overfor, kan du være med til at styrke samfundets robusthed ved at tage ansvar for dit eget beredskab.Og meget af det grej, der sikrer dig i en krise, er samtidig oplagt til ture, festivaler og oplevelser i naturen. Vi gennemgår beredskabsstyrelsens aktuelle anbefalinger med vores bedste tips til hjemmeberedskabet.
Rent drikkevand er altafgørende under en krise. Det anbefales at have som minimum 3 liter pr. person pr. dag - altså 9 liter til tre dage. Skal du lave mad med vand eller har du kæledyr, så tænk gerne lidt ekstra ind. Med større vanddunke kan du nemt lagre den nødvendige mængde vand derhjemme, og med en tappehane bliver det også praktisk at fordele vandet i dagligdagen. Drikkevand fra hanen kan opbevares i flere måneder i en lufttæt flaske/beholder, så længe du opbevarer vandet mørkt og køligt, og skifter det ud løbende for at undgå dårlig smag eller bakterievækst. Købt drikkevand på flaske opbevares også mørkt og køligt, men kun så længe det fremgår af udløbsdatoen.I tilfælde af usikker vandforsyning eller tur i naturen er flasker med vandfilter og bærbare vandfiltre rigtig gode: De fjerner bakterier og urenheder, så du altid har adgang til sikkert drikkevand.
Se alle vores produkter til vandopbevaring og vandrensning her.
Origin Outdoors
LifeStraw
Katadyn
Sea to Summit
Tatonka
Strømmen kan forsvinde, så maden skal kunne holde sig uden køl og være nem at tilberede. Konserves, knækbrød og havregryn er klassikere, men frysetørret eller dehydreret mad giver både god smag, højt næringsindhold og lang holdbarhed. Maden tilberedes kun med vand, så du sparer både tid og ressourcer.
Har du brug for at varme mad, klarer et Trangia stormkøkken eller gasbrænder nemt opgaven, uanset om det er hjemme eller på tur, bare husk, at åben ild aldrig må bruges indendørs pga. risikoen for røg- og/eller kulilteforgiftning.
Se vores udvalg af langtidsholdbar mad, vores grej til madlavning og vores udvalg af gas.
Trek'n Eat
Firepot
I tilfælde af strømafbrydelse er pålidelig belysning og adgang til information essentiel. Pandelamper og batteridrevne lanterner giver trygt, håndfrit lys, hvor du har brug for det, og lanterner sørger for lys med lang levetid. Nødradioer (med batteri og håndsving) holder dig ajour med myndighedernes varslinger, selv når nettet er nede.
Husk ekstra batterier og opladte powerbanks, så du kan holde mobiler og nødradioer kørende for at kommunikere med familie og følge med i situationen. I akutte tilfælde vil myndighederne advare ved hjælp af både fysiske sirener og mobile beredskabsmeddelelser.
Se vores udvalg af nødradioer og belysning.
BioLite
Black Diamond
Feuerhand
Sørg altid for at have nok fast medicin til mindst tre døgn samt et opdateret og komplet førstehjælpssæt, der kan håndtere alt fra mindre skrammer til mere alvorlige skader.
Ved en nuklear ulykke er det afgørende at blive indendørs for at minimere eksponering. For personer under 40 år, gravide og ammende anbefales det at have jodtabletter til rådighed, som kan beskytte skjoldbruskkirtlen mod radioaktivitet. Dette er ikke blot kosttilskud med jod, men jodtabletter, der kun kan købes på apoteket. De bør kun bruges på myndighedernes anvisning, og det er vigtigt altid at følge myndighedernes instruktioner nøje i sådanne situationer. Læs mere om dette på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Se vores udvalg af førstehjælpsudstyr her.
Lifesystems
God hygiejne er vigtigt for at undgå sygdomme i en krisesituation. Sørg for toiletpapir nok til husstanden, håndsprit, vådservietter og eventuelt menstruationsprodukter. I tilfælde af strømafbrydelse eller et hybridangreb på vandværkerne, slår dit toilet hurtigt fra. Derfor er det en god idé at være forberedt med alternativer, så du kan håndtere toiletbesøg og affald uden at gå på kompromis med hygiejnen. Med kraftige affaldsposer, strips og lidt fantasi kan du lave et midlertidigt toilet, der holder både lugt og bakterier i skak, tilsæt evt. kattegrus eller savsmuld for at holde luftgenerne nede.
Hvis varmen forsvinder, handler det om at holde sig godt og effektivt pakket ind. Tæpper, soveposer, varme uldsokker og isolerende uldundertøj hjælper med at bevare kropsvarmen bedst muligt. Hvis varmen er væk i en længere periode, anbefales det også at primært opholde sig i ét mindre, lukket rum for at minimere varmetab. Husk også at sikre tilstrækkelig ventilation, særligt hvis du bruger stearinlys eller andre åbne varmekilder, for at undgå risikoen for røg- eller kulilteforgiftning. Hvis du har medicin eller mad, der skal holdes koldt, kan isolerede køletasker og kølebokse være rigtig nyttige, så det ikke går til spilde.
Outwell
Robens
Nordisk
SmartWool
Ulvang
Yeti
Det er en god idé at have flere forskellige betalingsmuligheder klar, hvis en krise rammer, og din foretrukne løsning pludselig ikke virker. Kort kan gå offline, netværk kan svigte, og så er det rart at have alternativer i baghånden.
Nationalbanken anbefaler, at du har mindst to forskellige fysiske betalingskort fra fx Dankort, Mastercard eller Visa og at du kan huske pinkoderne til dem. Dertil anbefales det at have lidt kontanter liggende hjemme, så du stadig kan handle lokalt, hvis betalingsterminalerne ikke virker. Et godt udgangspunkt er omkring 250 kr. pr. person, men vurder gerne selv, hvad der giver mening for din husstand.
Endelig er det smart også at have en mobil betalingsløsning, fx MobilePay eller mobilbank, som gør det let at overføre penge, så længe både mobilnetværk og bank er online. Så står du med flere muligheder og bedre tryghed, hvis teknikken driller - krise eller ej.
Beredskab handler grundlæggende om at tage ansvar for dig selv, din familie og dit lokalsamfund, hvis hverdagen pludselig bliver vendt på hovedet. Når du følger Beredskabsstyrelsens anbefalinger og har gjort dig klar til tre døgn på egen hånd, investerer du ikke kun i din egen tryghed, men hjælper også med at aflaste myndighederne, så de kan prioritere dem med størst behov. Prepping er ikke udtryk for frygt, men et udtryk for sund fornuft og omsorg i en verden, hvor det at være forberedt giver både ro og frihed.
I Friluftslageret står vi klar til at hjælpe med udstyr og rådgivning, så du kan få styr på dit hjemmeberedskab med produkter, der fungerer både i krisesituationer og til friluftslivets eventyr.
Se alt vores prepperudstyr
Drikkevand: Beregn 3 liter pr. person pr. døgn til drikke og madlavning. Til tre døgn svarer det til 9 liter pr. person, eksklusive husdyr.
Opbevaring af vand: Køb flaskevand, opbevar det mørkt og køligt, og sørg for at udskifte det inden holdbarhedsdatoen. Brug kun fødevaregodkendte vandbeholdere, som rengøres regelmæssigt. Skift vandet jævnligt og brug det fx til vanding, før du fylder nyt på.
Mad til tre døgn: Vælg mad, der kan holde sig uden køl og ikke kræver ovn eller komfur, fx konserves, knækbrød eller havregryn. Køb løbende op, brug og udskift forrådet. Hvis du skal tilberede mad, skal du kunne koge vand uden strøm, fx på grill eller stormkøkken (aldrig indendørs).
Batteridreven belysning: I tilfælde af strømafbrydelser, bør du have batteridreven belysning som fx lommelygte, pandelampe eller lanterne. Sørg for et lager af ekstra batterier.
Nødradio: Hav en batteridrevet eller håndsving-radio til at modtage vigtige meldinger, hvis nettet svigter.
Varme: Tæpper, soveposer, varme uldsokker og isolerende uldundertøj. Ved længere kuldeperioder: saml jer i ét rum og brug stearinlys eller anden varmekilde sikkert.
Medicin og førstehjælp: Hav medicin til tre døgn, en førstehjælpskasse med plastre, forbindinger, sårrens og desinfektion.
Nukleare ulykker: Jodtabletter anbefales til personer under 40 år samt gravide og ammende og skal kun tages efter myndighedernes anvisning.
Hygiejne: Toiletpapir, hånddesinfektion, vådservietter, bind eller tamponer samt midlertidige toiletløsninger med kraftige affaldsposer og evt. kattegrus til at reducere lugtgener.
Andre fornødenheder: Mobiltelefon med powerbank, lommelygte, tændstikker, batterier, fysiske betalingskort (husk pinkode) samt kontanter i mindre sedler og mønter.
Varsling: Myndigheder varsler via sirener, S!RENEN og beredskabsmeddelelser. Ring kun 1-1-2 ved akut nød.
Du bør have mindst 3 liter vand pr. person pr. dag, altså 9 liter til tre dage. Er der kæledyr eller madlavning involveret, bør du have ekstra vand til rådighed.
Husk at opbevare det kølig og mørkt. Se alle vores produkter til vandopbevaring og vandrensning her.
Langtidsholdbare fødevarer som konserves, knækbrød, havregryn og frysetørret/dehydreret mad er gode valg, fordi de ikke kræver køl og kan tilberedes med kun vand. Se vores udvalg af langtidsholdbar mad, vores grej til madlavning og vores udvalg af gas.
Sørg for at have toiletpapir, håndsprit, vådservietter og kraftige affaldsposer. Midlertidige toiletløsninger med poser og evt. kattegrus kan hjælpe med at opretholde hygiejnen og undgå lugtgener.
Sørg for at have fast medicin til mindst tre døgn samt et komplet førstehjælpssæt,. Ved nukleare ulykker anbefales jodtabletter til visse grupper, men disse skal kun tages efter myndighedernes instrukser. Dette kan du læse mere om på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Brug batteridrevne pandelamper og batteridrevne lanterner , og hold dig opdateret via nødradioer med batteri eller håndsving. Hav også opladte powerbanks til mobiler og udstyr.
Nationalbanken anbefaler at have mindst to forskellige fysiske betalingskort, kontanter (ca. 250 kr. pr. person) samt mobile betalingsløsninger som MobilePay, så du altid kan betale, selv hvis nettet eller kortterminalerne svigter.
Beredskabsstyrelsens hjemmeside opdateres med aktuelle anbefalinger løbende. Under en krise vil myndighederne udsende varsler via sirener, S!RENEN og beredskabsmeddelelser på mobilnetværket.
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket