Ikke medlem? Tilmelding
Indtast din e-mail og vi sender dig en engangskode, som du kan bruge til at logge ind med. Når du er logget ind kan du ændre dit password.
Bemærk: Engangskoden er kun gældende i 15 min.
Indtast den modtaget engangskode. Når du er logget ind kan du ændre din adgangskode.
Udgivet d. 17. september 2025
Midt i fjordlandskabet på Norges vestkyst udfolder sig fortællingen om Helle - et brand, hvor de naturskønne omgivelser gennemsyrer alt fra design til daglig produktion. Her handler det om knive skabt til eventyr, men også om arv, tradition og nysgerrighed over for naturens kræfter. Helle knive er for outdoor-folk, bushcraft-entusiaster og børnefamilier, som ønsker kvalitet, der kan holde til generationer. Helle laver nemlig knive, man får lyst til at tage med overalt. De ligger godt i hånden, holder skæret og så kan de holde til det meste. Det er den slags grej, man ender med at give videre, når ungerne en dag selv begynder at tage på tur.
Der er langt til det nærmeste lyskryds i Holmedal. Her strækker fjelde og skove sig ud mod fjorden, og stilheden ligger tungt over landskabet, præcis som den har gjort i generationer. Det er netop her, midt i det vestnorske landskab, at Helle har skabt knive siden begyndelsen.
Historien begyndte med en hjemrejse. Efter at have oplevet Amerikas tempo i 1920’erne længtes Steinar Helle tilbage til roen i naturen. Han vendte hjem til Holmedal med idéer og energi til at skabe noget meningsfuldt dér, hvor han hørte til. Hans bror, Sigmund, havde i mellemtiden lært stålhåndværket af deres far, landsbysmeden Bernd. Da de to brødre slog sig sammen, forenedes familie og tradition. I 1932 byggede de to brødre den lille fabrik, hvor Helle stadig hører til i dag. For brødrene var det ikke nok at lave noget, der bare var funktionelt. De ville forene arbejdsfolkets slidstærke hverdagskniv med den pyntede “selskabskniv”, som bønderne traditionelt bar til kirke. Så fra dag ét var målet, at en Helle-kniv skulle være lige så solid og holdbar, som den skulle være æstetisk og afbalanceret. Denne filosofi løber stadig som en rød tråd gennem fabrikken, produkterne og de mennesker, der arbejder der.
Siden starten er selv den mindste detalje blevet taget alvorligt, for i Steinar og Sigmunds øjne gjaldt én regel: Enten gør man det ordentligt, eller også lader man helt være. Brødrene byggede eksempelvis bæredygtige vandkanaler til at drive maskinerne, længe før bæredygtighed var et begreb. Da fundamentet var lagt, satte brødrene Holmedal på verdenskortet. Allerede i 1940’erne begyndte Helle at eksportere med hjemegnen som fast udgangspunkt. Det handlede nemlig ikke om at flytte sig, men om at åbne døren.
I dag er det tredje generation, der styrer virksomheden med præcis samme holdning. Børnebørnene, Svein-Erik og Jan Steffen Helle, fører virksomheden videre, drevet af samme kærlighed til knivhåndværk og den hjemegn, der har formet både mennesker og produkter i snart et århundrede.
Selvom verden ændrer sig - og mennesker med den - bliver Helle-knivene stadig til i Holmedal, langt fra byens summen og tæt på naturen. Hver eneste kniv formes som noget, der skal leve videre. For hos Helle handler det som sagt om mødet mellem funktion og æstetik: Funktionelle, smukke og bygget af rene materialer, hvor intet er skjult eller gjort nemt på bekostning af kvaliteten.Alt sker på stedet: Stålet hærdes og formes, skæfterne laves typisk primært af birk eller bøg, olie trænger ind i træets årringe, og læderet tilpasses til sidst til det hele. Hver eneste kniv er resultatet af konkrete hænder og mere end 45 manuelle trin. Det er et bevidst valg. Her er ingen samlebånd, kun en stærk tro på, at ting skal laves af mennesker, der forstår materialet, værdsætter naturen og ved, at sjælen sidder i detaljen. Det er derfor stadig de samme lokale hænder, der holder gang i processen. Mange af dem har faktisk arvet både værktøj og viden fra tidligere generationer.
Helles knive udvikler sig naturligt over tid - drevet af erfaringer fra dem, der bruger dem, og af de krav som virkeligheden stiller. De skal kunne følge deres ejer i alt fra hverdagsgøremål til strabadser i fjeld og skov, uden at give køb på Helles grundlæggende designfilosofi eller æstetik. For som Helle selv formulerer det: “Knive har været en del af menneskets liv siden tidernes begyndelse.” At videreføre det håndværk, og give det mening i nutidens verden, er deres bidrag og deres ansvar, som de stolt tager på sig.
Hos Helle står respekten for materialet helt centralt. De gamle håndværksdyder blander sig med moderne tilpasninger, men alt tager udgangspunkt i, at råvarerne skal behandles rigtigt, og have tid til at udvikle sig, så både styrke og udtryk består år efter år.
Hos Helle starter alt med stålet. Det er selve grundlaget for hver kniv, der skal kunne holde til flere års trofast brug. Helle vælger stål med omhu, baseret på mange års erfaring, tests og respekt for både tradition og funktionalitet. Uanset om det er rustfrit lamineret stål eller klassisk kulstofstål, skal det kunne levere skarphed, slidstyrke og holdbarhed. Helles egenudviklede H3LS-laminatstål kombinerer en hård og kulstofrig kerne med rustfrie og fleksible ydre lag - en familieopskrift fra 1967, der giver høj modstand mod rust og en æg, som både er skarp og nem at sætte i stand igen. I den mere traditionelle ende står H3LC kulstoflaminat, hvor et klassisk højkulstofstål i kernen pakkes ind i stærkt konstruktionsstål og giver den rå finish, man finder på f.eks. Viking-kniven. Til de hårdføre brugsmodeller vælger Helle velprøvede svenske ståltyper som 12C27 og 14C28N, som er udviklet specifikt til knive og kombinerer skarphed, styrke og korrosionsbestandighed - ideelle til både bushcrafing og jagt. Når der kræves ekstra slidstyrke og kantfastholdelse, anvendes den højtlegerede værktøjsståltype Sleipner fra Uddeholm, som trods sin robusthed stadig kan slibes skarp i felten, men kræver omhu mod fugt. På den måde arbejder Helle med forskellige ståltyper, alle udvalgt og hærdet med henblik på at få det bedste frem i netop den kniv, de hører til.
Ståltype
Egenskaber
Hårdhed (HRC)
Primært brug
H3LS (laminat, rustfrit)
Rustfri ydre lag, god fleksibilitet, kulstofrig og meget skarp kerne, nem at slibe
58-60
Klassiske stick-tang knive, snitteknive, blankpolerede knive
H3LC (laminat, kulstål)
Stærke ydre lag af konstruktionsstål, rå finish, let at vedligeholde æg med strygestål
58-59
Traditionelle knive, snitteknive
12C27 (Sandvik/Alleima)
Ensartet stål, fin balance mellem skarphed og hårdhed, rustbestandigt
59-60
Budgetvenlige modeller, mindre bushcraftknive
14C28N (Sandvik/Alleima)
Opgraderet 12C27, højere hårdhed og korrosionsmodstand
60-62
Bushcraftknive, jagtknive
Sleipner (Uddeholm)
Højtlegeret værktøjsstål, meget slidstærkt, god kantfastholdelse, kræver oliering
>63
Fuldtang-knive, bushcraft og jagt
Når det gælder skæfter, arbejder Helle først og fremmest med masurbirk - et af de mest karakterfulde og æstetiske træmaterialer, man kan finde i Skandinavien. Valget handler ikke kun om udseendet, selvom træets smukke mønstre er iøjnefaldende. Det drejer sig også om træets struktur, vægt og styrke. Masurbirkens naturlige mønstre gør desuden, at ingen to knive er ens.
Udover masurbirk bruger de også eg, bøg og andre nordiske træsorter, afhængigt af den enkelte kniv. Til visse modeller benyttes Kebony - en norsk metode, hvor almindeligt skandinavisk træ opgraderes med furfurylalkohol udvundet af biomasse. Det gør træet hårdere og mørkere, uden at gå på kompromis med bæredygtighed eller ægthed.
Alt træ lagres koldt i minimum ét år, hvor det tørrer langsomt og kontrolleret, så det ikke vrider eller sprækker. Først derefter bliver det skåret op og tilpasset videre tørring og bearbejdning. Hvert eneste træemne behandles individuelt - fordi ingen batch er ens, og træet kræver sin egen opmærksomhed. Når skæftet er formgivet, ligger det i linolie i flere døgn, så det bliver mættet og modstandsdygtigt. Efterfølgende afsluttes det med naturlig voks, der sikrer en overflade, der både er behagelig at holde ved og nem at vedligeholde.
Særligt udvalgte modeller får skæfte eller detaljer i læder eller rensdyrgevir, som samles op i den vilde natur, når dyrene naturligt kaster deres horn. Det er en ressource, der kun er tilgængelig en gang om året - og kun i begrænsede mængder - men Helle prioriterer balancen mellem tilgængelighed og håndværk højere end storskalaproduktion.
Læderet, der bruges til skederne, følger samme filosofi. Alle skeder sys og formes på Helles værksted i Holmedal med europæisk kernelæder af høj kvalitet fra nøje udvalgte partnere. Hvert etui skæres, limes, formes og sys specifikt til sin kniv - og det kan både ses og mærkes. Der er altså ikke tale om universalskeder, men om individuelt tilpassede hylstre, der modnes og ændres sammen med kniven. Med tiden udvikler læderet patina og smidighed, og den daglige brug sætter spor, som kun forstærker knivens unikke karakter.
Helle knive er mere end blot værktøj - de er en arv, skabt med respekt for naturen, traditionen og det håndværk, der har formet Holmedal gennem generationer. Når du vælger en Helle kniv, får du et stykke norsk kulturhistorie i hånden, som er klar til at følge med på utallige ture, store som små. Helle kombinerer funktion, holdbarhed og æstetik i knive, der ikke bare klarer opgaverne, men også fortæller historier. Det er knive, der er skabt til at blive brugt, elsket og videreført. Vi har i Friluftslageret hele Helles sortiment, så du kan finde netop den Helle kniv der passer til dig. Kom forbi og få fat i din Helle kniv hos os!
Se hele sortimentet
Helle
Egenskaber: Rustfri ydre lag, god fleksibilitet, kulstofrig og meget skarp kerne, nem at slibe
Hårdhed (HRC): 58–60
Primært brug: Klassiske stick-tang knive, snitteknive, blankpolerede knive
Egenskaber: Stærke ydre lag af konstruktionsstål, rå finish, let at vedligeholde æg med strygestål
Hårdhed (HRC): 58–59
Primært brug: Traditionelle knive, snitteknive
Egenskaber: Ensartet stål, fin balance mellem skarphed og hårdhed, rustbestandigt
Hårdhed (HRC): 59–60
Primært brug: Budgetvenlige modeller, mindre bushcraftknive
Egenskaber: Opgraderet 12C27, højere hårdhed og korrosionsmodstand
Hårdhed (HRC): 60–62
Primært brug: Bushcraftknive, jagtknive
Egenskaber: Højtlegeret værktøjsstål, meget slidstærkt, god kantfastholdelse, kræver oliering
Hårdhed (HRC): >63
Primært brug: Fuldtang-knive, bushcraft og jagt
Helle knive produceres i Holmedal, Norge, hvor traditionelt håndværk og moderne teknikker mødes. Hver kniv er håndlavet med stor respekt for materialer og kvalitet.
Helle bruger specialudviklet lamineret rustfrit stål (H3LS), kulstofholdigt lamineret stål (H3LC) og svensk stål som 12C27, 14C28N og Sleipner, der er valgt til forskellige typer brug og slidstyrke.
Efter brug bør kniven altid renses og tørres grundigt efter brug. Kulstål kræver regelmæssig oliering for at undgå rust, mens rustfrit stål er lettere at vedligeholde. Træskæfter bør smøres med olie eller voks, og læderskeder bør plejes med fedt eller voks.
Ja, Helle knive er særligt velegnede til jagt, bushcraft og friluftsliv. De er robuste, skarpe og designet til at tåle hårdt arbejde i naturen.
Lamineret stål består af en hård kerne, der giver skarphed, omsluttet af blødere og mere fleksible lag, som beskytter mod rust og gør kniven holdbar og mindre skrøbelig.
Nogle Helle knive er lavet i rustfrit lamineret stål (H3LS), som modstår rust bedre, mens andre i kulstål kræver mere pleje for at undgå korrosion.
Ja, mange af Helles modeller er ergonomisk designet, og der findes modeller, der passer til børnefamilier, som introducerer børn til sikker brug af kniv i naturen.
H3LS er et rustfrit lamineret stål med fleksible ydre lag, som beskytter mod rust, mens H3LC er lamineret kulstofstål med stærkere ydre lag, der giver en mere rå finish men kræver mere pleje mod rust.
Absolut. Helle knive er håndlavede, holdbare og har et tidløst design, der gør dem perfekte som gaver og arvestykker, der kan bruges og værdsættes i mange år.
Prismatch
Hurtig levering
Udvidet returret
e-mærket