Produktet er tilføjet kurven
Vælg farve Black
Vælg størrelse Størrelsesguide?
Fjällräven

Visby 3 in 1 Jacket Women

Visby 3 in 1 Jacket Women

Varenr:84131
Vælg farveBlack
Vælg størrelse Størrelsesguide?

Beskrivelse

Efterårsvejret i den svenske kystby Visby kan skifte fra vådt og blæsende til isnende kulde på ingen tid, så jakken med byens navn er designet med henblik på varm og vandtæt alsidighed.

Med denne både flotte og feminine Visby 3 in 1 Jacket Women, som udelukkende er fremstillet af bæredygtige og genanvendte materialer, får du faktisk tre funktionelle frakker i én og samme frakke, nemlig en vind- og vandtæt, men åndbar yderfrakke med en udtagelig inderfrakke med en lun og komfortabel fiberforing. Frakkerne kan bruges hver for sig eller samlet som en varm og 100% vandtæt frakke, som både holder tunge sludbyger og vinterkulden ude.

Selve yderfrakken på den bæredygtige Visby 3 in 1 Jacket Women - som jo selvfølgelig kan bruges alene i hele sommerhalvåret, uanset om det stormer eller regner - er skåret med et rigtig flot og feminint snit. Den er fremstillet udelukkende af genindvundet polyester i en lidt kraftigere vævning med en glat og meget smudsafvisende overflade, som i høj grad understreger frakkens meget stilfulde udtryk. På dette materiale er der pålamineret en 100% vandtæt og åndbar membran, og indvendigt er frakken foret med dels ventilerende struktur-mesh, som sikrer hurtig fugttransport og de rette varmeregulerende egenskaber. En glat polyester taffeta i ærmerne minimerer friktionen mellem inder- og yderfrakke, så bevægelsesfriheden ikke hæmmes.

Den velsiddende hætte er naturligvis justerbar, så den kan tilpasses individuelt og er udstyret med en tilpas bred og afstivet skygge, som holder regn og vind væk fra ansigtet. Den tovejs frontlynlås er praktisk når du cykler og den er beskyttet bag en beskyttende og knaplukket stormflap, så vind og vand ikke finder ind under frakken. Øverst gemmes lynlåsens hænger elegant væk i en lille, fleeceforet lomme, så det kolde metal ikke kommer i kontakt med hagen.

Knapjusteringen i hver side af taljen sikrer den rette pasform, og de knaplukkede og tilpas diskrete stiklommer på fronten holder styr på de medbragte småting og holder hænderne varme på kølige og blæsende dage. Endvidere findes der bag stormflappen ved frontlynlåsen en praktisk napolenslomme til værdierne, og denne inderlomme entreres gennem lynlås.

Den fiberforede inderfrakke er fantastisk at bruge alene tidligt på foråret og en bid hen på efteråret. Den er nemlig foret med en spundet G-Loft Supreme, der er en særlig mikrofiber, som binder meget store mængder luft i forhold til fyldvægten, og som holder sit løft (og på varmen), hvis det skulle blive fugtigt. En kunstfiber, som bedre modstår trykpåvirkninger og fugt end dun og som ikke flytter sig i de forskellige kamre, når frakken bruges.

Inderfrakken er udstyret med et par velplacerede og knaplukkede stiklommer og en lynlåslukket inderlomme, og når inderfrakken bruges alene, vil du sætte pris på stormflappen bag frontlynlåsen og den tilpas høje krave, der tilsammen effektivt lukker af for den kolde vind. Ærmeafslutningerne er lavet med justerbar Velcro -lukning, som ligeledes lukker dejligt til omkring håndleddene.

Således er den meget velsiddende Visby 3 in 1 Jacket Women en både stilsikker og meget praktisk frakke, som du kan have glæde af hele året, uanset vejrlig!

Ideen, der startede en national bevægelse
Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund!

Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften.

Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

Se vort udvalg af Fjällräven her >>>


Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Modelhøjde: 178 cm
Modellen bruger størrelse: Small
Konstruktion: 2-lags
Vandtæt membran: Ja
Membran: Polyurethan
Foring: G-Loft® Supreme
Hætte: Med
For / fyld: Kunstfiber
Vandsøjletryk: 10.000mm til 19.999mm
Materiale: Kunstfibre
Vægt: 1275 g
Materiale:
100% Polyester
Indermateriale:
100% Polyester
Indermateriale:
100% Polyamid
Fyld:
100% Polyester
Inderjakke:
100% Polyester

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx. skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

BEKLÆDNING - MÆND

Luft

Luft

BEKLÆDNING - KVINDER

Luft

Luft

Kilde: Fjällräven

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?