Vidda Pro Ventilated Trousers Regular

Varenr:81160R
Vælg farve Black
Vælg størrelse
DKK 1.499,- EUR 200,77

Forskellene på disse Vidda Pro Ventilated Trousers Regular til herrer og de traditionelle Vidda Pro Trousers består i, at disse Vidda Pro Ventilated Trousers Regular har en lidt slankere pasform og er forsynet med smarte ventilationsåbninger på hver side, så du kan ventilere efter behov. Endvidere er Vidda Pro Ventilated Trousers Regular lavet med stretch-panel i skridtet og ned langs indersiden af benene, så bevægelsesfriheden og den generelle komfort optimeres.

Lommebesætningen minder om de klassiske Vidda Pro Trousers, og på samme måde er der mulighed for - gennem en slids under hvert af de formskårede knæ - at udstyre buksen med knæpuder (tilkøbes eller hjemmegjort, fx skåret af et skumunderlag), hvis der skulle være behov for dette.

Fjällräven Vidda Pro Ventilated Trousers Regular er således selvfølgelig også fremstillet i det drønstærke og myggetætte G-1000® Eco -væv, der er sammensat af 65% genindvundet polyester og 35% organisk bomuld. Et efterhånden legendarisk tekstil, der besidder nogle fantastiske vindafvisende og vandresistente egenskaber.

Læs mere om Fjällräven G-1000® her >>>

Disse egenskaber kan finjusteres ved den rette behandling med Greenland Wax, der gnides og herefter varmes ind i stoffet med fx et strygejern. Således er det også muligt at behandle stoffet lige nøjagtigt der, hvor man ønsker maksimal vandresistens, fx henover knæene, på bagdelen og på lårene, altså de mest udsatte steder, hvor sliddet er størst.

Fjällräven Vidda Pro Ventilated Trousers Regular er udstyret med et righoldigt antal lommer, herunder stiklommer, økselomme, stor kortlomme og praktiske sidelommer.

Omkring ankelen reguleres vidden men en justerbar rem, der får buksen til at slutte helt tæt til omkring vandrestøvlen, så den kolde vind, skidt og snavs ikke finder ind. En rigtig lækker og velsiddende buks, som vi ser som et rigtig godt alternativ til de efterhånden legendariske Vidda Pro Trousers.

Ideen, der startede en national bevægelse
Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000® og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund!

Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften.

Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

Se vort udvalg af Fjällräven her >>>

www.youtube.com/embed/IK6Qv6mo-6I

www.youtube.com/embed/wR1AKe5S8Dc

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Forstærkning: 63% Polyamide
Forstærkning: 26% Polyester
G-1000® Eco
Forstærkning: 11% Elastane
Generel information
Vægt: 565 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Pakkeboks med omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Varenr:
81160R

Vidda Pro Ventilated Trousers Regular

DKK 1.499,- EUR 200,77
Vælg farve Black
Vælg størrelse

Lagerstatus

Prismatch