Varanger 8-10 Camp

Varenr:334-044
InStock
Spar 24%
Vælg farve Olive Green
DKK 6.299,- DKK 8.249,- EUR 843,67 EUR 1.104,85

Varanger-serien har i mange år været vores bestseller og det er derfor med stor forventning, at vi nu kan præsentere Varanger Camp. Her er tale om en variant med en rigtig smart udbygning/vindfang foran indgangspartiet, som giver rigtig god beskyttelse mod vind og vejr, ligesom udbygningen forhindrer, at det regner direkte ind i lavvu'en. Udbygningen er forsynet med to vinduer, som sikrer et rigtig godt lys indeni teltet, og disse vinduer kan blændes fra indersiden, hvis det ønskes.

Udbygningen øger gulvarealet markant og giver en helt fantastisk rumfornemmelse indeni lavvu'en. Foruden dette forlængede indgangsparti har Varanger Camp helt samme detaljer og løsninger som Varanger-serien.

Lavvu'en (eller kåten, som lavlandssamerne kalder den) er en telttype, som er udviklet af naturfolk gennem årtusinder. Og denne telttype bliver fortsat mere og mere populær. Dette skyldes uden tvivl det sociale aspekt, denne form for udendørsbolig tilbyder: Man samles alle indenfor rundt om bålet. Her kan maden laves og hænderne varmes. Og der er god plads til både familie og venner, hvor alle samles under samme tag for at indtage aftensmåltidet og berette om dagens strabadser i det fri.

Og lavvu'er er i det hele taget lette at transportere i rygsækken, hvis man forstår at fordele den øvrige bagage mellem sig. Og kan man det, kan en gruppe på 10 personer medbringe et telt, der vejer ca. 700 gram pr person!

Derudover er lavvu'en nem at rejse, den kan bruges både sommer og vinter og er ganske enkelt den mest praktiske og mest sociale måde at bo udendørs på.

Helsports Varanger-serie er stadig én af vore mest solgte lavvu'er til såvel privat brug som institutionsbrug. Og årsagen er den såre simple, at man her får en særdeles gedigen lavvu i gennemprøvet Helsport-kvalitet - og endda til en ret fornuftig pris!

Teltdugen er en specialudgave af det gennemprøvede Rainguard®, som Helsport selv har udviklet og i øvrigt bruger i deres Trek-serie. Teltdugen er hermed af en kraftig og rivstærk ripstop-polyesterkvalitet, der er fuldstændig vandtæt grundet den kraftige PU-belægning på stoffets bagside. Dette materiale har derudover den fordel, at det har god modstandsdygtighed overfor solens nedbrydende UV-stråler og en stabilitet, så oversejlet ikke giver sig nævneværdigt under vekslende vejrforhold. Og endelig er materialet anti-rådbehandlet, så det godt kan ligge vådt sammenpakket et par dage, uden at blive angrebet af råd og meldug.

Det unikke ved oversejlet i en Helsport lavvu er, at det er fremstillet med en speciel flammehæmmende behandling, der altså gør, at man kan have bål i midten af lavvu'en, uden at skulle bekymre sig om vildtfarende gløder fra bålet. Den nederste del af oversejlet på Varanger er forsynet med stærke stenkanter i det ekstra kraftige Rainguard® TR Ripstop PU, der ligeledes er et flammehæmmende materiale.

Varanger 8-10 Camp har rigeligt med bardunfæste, og dette - i kombination med de 16 justerbare pløkfæste - sikrer, at teltet står under snart sagt alle forhold.

Døråbningen har to kraftige lynlåse af YKK® -typen, og bag hoveddøren, er Varanger udstyret med fintmasket myggenet, ligeledes i flammehæmmende materiale, der også åbnes med stærke YKK® -lynlåse.

De to regulerbare ventiler nederst på oversejlet og den fuldt justerbare tophat - som med et snedigt snoretræk snildt reguleres fra bunden af teltet indvendigt - sørger for den rette luftgennemstrømning i lavvuen og opretholder dermed det rette indeklima. Bag Airflow II® -indluftsventilerne nederst er der naturligvis også myggenet, så alt uvelkomment kryb holdes udendørs.

En justerbar tophat i myggenet medfølger, og på de varme nætter kan der således, med begge ventilskakter og yderdøren åben, virkelig pumpes noget frisk luft gennem teltet.

Den leddelte midterstang, fremstillet i bomstærk og let aluminium, gør lavvu'en let og hurtig at rejse, og det medfølgende tørrestativ gør det muligt at tørre de våde sokker og handsker sidst på dagen, enten over bålet eller over Helsports nyudviklede Lavvu Vedovn, som vil sikre konstant varme og komfort i lavvu'en på de kolde og regntunge dage.

Hvis man ofte skal bruge sin Varanger om vinteren, anbefaler vi, at man investerer i inderteltet og eventuelt en bund, der passer til. Dette giver en langt lunere lavvu, og eventuelle kondensproblemer er stærkt minimeret.

Endelig skal du være opmærksom på, at hvis du investerer i et Helsport-produkt, køber du samtidig en garanti for at få en god og hurtig service i hele produktets levetid. Uanset hvor gammelt dit Helsport-produkt måtte være, vil Helsport gøre deres absolut yderste for at hjælpe dig, hvis noget skulle gå galt med produktet.

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Oversejl: Helsport Rainguard® FR
stænger: Aluminium
Generel information
Højde : 300 cm
Diameter : 470 cm
Grundareal : 16,4 m²
Antal bærende stænger: 1
Antal sovende personer: 8 - 10
Vandsøjletryk, oversejl : 3000 mm
Myggenet: Ja
Vægt: 8410 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Pakkeboks med omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Varenr:
334-044

Varanger 8-10 Camp

DKK 6.299,- DKK 8.249,- EUR 843,67 EUR 1.104,85
Vælg farve Olive Green

Lagerstatus

Prismatch