Produktet er tilføjet kurven
InStock
Spar 22%
Vælg farve Neptune
Vælg størrelse Størrelsesguide?
La Sportiva

Trango Tower GTX®

Prismatch Læs mere
DKK 2.099,- DKK 2.699,-
EUR 281,13 EUR 361,50

Trango Tower GTX®

Varenr:21A619619
DKK 2.099,- DKK 2.699,-
EUR 281,13 EUR 361,50
Vælg farveNeptune
Vælg størrelse Størrelsesguide?

Beskrivelse

Du må ikke skue hunden på hårene! Den ekstremt lette Trango Tower GTX® ligner måske en stiv bjergstøvle til krævende alpinbrug, men prøv at stikke foden i den og du vil opleve en umiddelbar komfort og pasform, som man kun finder i en fuldblods vandrestøvle fra én af markedets førende producenter af bjergstøvler! Italienske La Sportivas rødder i det højalpine miljø fornægter sig ikke i denne perle af bjergstøvle, der egentlig er udviklet til moderat alpinisme, via ferrata og mountaineering, men som grundet sin lave vægt, smidige materialevalg og sublime pasform også er yderst anvendelig til mere traditionel vandring og trekking som vi kender det under vore nordlige breddegrader.

Den prisvindende Trango Tower GTX® , som naturligvis er forberedt til steigeisen, er en meget innovativ og særdeles let vandrestøvle, fremstillet med en overdel af dels et kunststof kaldet Flex Tec 3 og dels en meget slidstærk High Tenacity 6.6 Nylon med den særlige Honey-Comb Guard™ -struktur på de mere udsatte områder.

Denne materialeblanding sikrer en stor slidstyrke og resulterer samtidig i en støvle, der bevarer sin struktur og støtte omkring foden i hele støvlens levetid, og under den slidstærke overdel er der selvfølgelig lagt en helt vandtæt og åndbar Gore-Tex® -membran. En ekstra kraftig gummiforstærkning langs hele støvlens kant beskytter effektivt mod skarpe klippekanter og giver desuden god retningsstabilitet og en absolut vandtæthed mellem overdel og sål.

Endvidere er La Sportiva Trango Tower GTX®  udstyret med fugtabsorberende inderfor af Cambrelle® med varmeregulerende foring mellem inderfor og Gore-Tex® -membran. Og for at beskytte membranen, er der mellem membran og støvlens overdel og sål pålamineret et slidstærkt net af finmasket nylon, ganske som vi kender det fra trelags Gore-Tex® -jakker. Hele herligheden er selvfølgelig samlet i én sok uden generende sømme, der vil belaste membranen unødigt. Hermed maksimeres støvlens åndbarhed og membranens levetid forlænges væsentligt.

Den integrerede mellemsålskonstruktion er bygget med udgangspunkt i fire væsentlige faktorer, nemlig maksimal stødabsorption, optimal komfort, ekstrem lav vægt og så uovertruffen funktionalitet i form af den perfekte harmoni mellem torsionsstivhed og føling. Og dette er opnået ved at anvende en graderet TPU-mellemsål under hælen, hvorunder der er placeret en stødabsorberende kile af polyurethan (PU) med taperet tykkelse afhængig af belastningsgrad. Under forfoden absorberes stødene af en mikroporøs mellemsål, der holder til det hele og ikke bliver trådt flad med tiden.

Den udtagelige og stødabsorberende indersål er 5 mm. tyk og lavet med slidstærk nylonoverflade og udformet med ekstra tykkelse i den midterste zone.

Ydersålen, som er den nyudviklede Vibram® Cube med I.B.S. (Impact Brake System) -teknologi, der er en helt speciel type ydersål, udviklet af anerkendte Vibram® specielt til La Sportiva. Denne såltype har på nøje udregnede punkter nogle specielt udformede og selvrensende profiler med forskellig tykkelse både forrest og på det bageste stykke af sålen. Dette giver støvlen et ekstremt godt greb ved både op- og nedstigninger og ved pludselige opbremsninger, samtidig med, at sålen nedsætter stødbelastningen med omkring 20%, sammenlignet med traditionelle såler fra Vibram®. Så der bliver forsket og arbejdet meget i sålernes udformning og materialevalg, for dine støvler skulle jo gerne kunne stå fast i både vådt græs, på glatte sten, på is, i mudder og på stejle grusstier. En sål er bestemt ikke bare en sål!

Det patenterede, anatomisk korrekte 3D Flex® System sikrer bevægelsesfrihed i alle retninger omkring ankelled og det specielle snøresystem, som fortsætter langt ud på støvlens snude, sikrer en tæt og ensartet sammensnøring med mulighed for differentieret sammensnøring af støvlens over- og underdel.

Og således er Trango Tower GTX®  en aldeles fremragende støvle til let alpinisme, men så sandelig også en formidabel vandrestøvle til krævende fjeldvandring med tung rygsæk. Men grundet den lave vægt er den bestemt også oplagt til lidt lettere sommerture med moderat oppakning - altså en rigtig allrounder!

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Vægt pr. stk. : 700 gram
Overdel: High Tenacity 6.6 Nylon / Flex Tec 3
Sål: Vibram® Cube I.B.S.
Lukning: Laces
Indersål: 5 mm High Density Nylon
Vandtæt membran: Ja
Membran: Gore-Tex® Performance Comfort®
Foring: Cambrelle®
Mellemsål: Graded TPU
Vægt: 1400 g

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

FODTØJ

Luft

SKISTØVLER

Luft

KLATRESKO

Luft

Kilde: La Sportiva

Lagerstatus

Prismatch