Produktet er tilføjet kurven
Vælg farve Picante/Cashew
Nordisk

Thrymheim 3 PU

Thrymheim 3 PU

Varenr:122055
Vælg farvePicante/Cashew

Beskrivelse

Oplev teltet virtuelt >>>

Thrymheim 3 PU er ét af de mest innovative telte, vi endnu har set fra danske Nordisk! Et fantastisk rummeligt familietelt, som er nemt og hurtigt at rejse og som samtidig - med en vægt på blot 6,9 kg - er forbavsende let og kompakt at have på tur.

På afstand kan faconen på Thrymheim-teltet godt minde om en klassisk lavvu med alle de fordele en sådan har, men den særlige stangkonstruktion, hvor midterstangen helt er udeladt og siderne fortil gjort mere stejle, afstedkommer en helt anden og bedre rumudnyttelse end i den traditionelle lavvu. Og i stedet for det runde lavvu-form er grundarealet i Thrymheim-teltene helt rektangulært, hvilket bidrager til maksimal udnyttelse af pladsen i teltet.

Og rumfornemmelsen er altså slående i dette Thrymheim 3 PU, for dels har det en indvendig højde op til hele 210 cm, men de stejle vægge fortil og det unikke design, hvor der ikke bruges én eller flere separate midterstænger, men i stedet en A-stangs Turtle Hub -konstruktion ved inderteltet og et sæt lodrette stænger ved indgangspartiet, er i sandhed noget, der øger pladsfornemmelsen indeni teltet! Og så er det trods teltets størrelse som nævnt samtidig utrolig nemt og hurtigt at slå op.

Således kombinerer Nordisk' patenterede Turtle Hub -konstruktion den innovative teknologi og funktion med det historiske design fra lavvuen eller tipien.

For at få mest mulig plads i den i forvejen rummelige apsis, er inderteltet lavet med skrånende indgangsparti, så inderteltet i hovedenden har en bredde på hele 226 cm, medens det i fodenden er 153 cm. bredt. Og da inderteltet har en længde på 221 cm, er der altså rigtig god plads til mindst tre voksne overnattende! Man kan også vælge at udelade inderteltet, hvis man blot ønsker et større samlingstelt eller en form for shelter til flere overnattende.   

Noget andet, der gør Thrymheim 3 PU ganske unik, er den gennemtænkte indgang til teltet, som med sine dobbelte og skrånende døre gør indgangspartiet til forteltet bemærkelsesværdigt alsidigt. Disse døre åbner nemlig op for mange forskellige konfigurationsmuligheder af apsissen, hvor dørene hver især kan arrangeres og omarrangeres på næsten uendeligt mange måder, så opsætningen passer til vejret og de specifikke behov for husly, opbevaring, skygge, ventilation og udsigt.

Med et par passende kæppe eller et sæt tarpstænger - som fx Thrymheim 3+5 Canopy Alu Poles, 2 pcs - kan det midterste panel ved indgangspartiet slås op og bruges som baldakin for at øge det overdækkede areal og den generelle rumfornemmelse i teltet.

Inderteltet er påhæftet oversejlet med små clips og stikspænder og kan således rejses samtidig med oversejlet i én arbejdsgang. Skal teltet slås op i regnvejr, undgår man på denne måde, at inderteltet bliver vådt, inden oversejlet trækkes over. Bunden i inderteltene går godt op af siden og er af den bomstærke 150 Denier Oxford Polyester, der er belagt med en krydsforbundet polyurethan. Således tåler bunden faktisk et statisk vandsøjletryk på hele 8.000 mm! Resten af inderteltene er af imprægneret og åndbart 68 Denier polyester, der holder evt. kondens fra oversejlet ude. Udstyrslommerne i inderteltene holder styr på de personlige småting som pengepung og vækkeur, og skal teltet bruges, når det er koldt, kan man ved indgangen til inderteltet bag myggenettet lukke en ekstra dør vha. en tovejs lynlås. Myggenettet er naturligvis så fintmasket, at end ikke de små irriterende knot eller mitter kan komme igennem.

De robuste teltstænger er af anodiseret 7001/T6, og det rivstærke oversejl af PU-belagt 68 Denier Diamond Ripstop Polyester tåler et vandsøjletryk på minimum 3.000 mm og er mere UV/UVA-resistent end PU-belagt nylon - det kan altså tåle eksponering af solens stråler i længere tid end et klassisk nylonoversejl. Men polyesteroversejlene er en lille smule tungere, da der skal en kraftigere metervare til for at opnå en tilstrækkelig høj rivstyrke. Alle spidsbelastningspunkter såsom bardun- og pløkfæste er naturligvis ekstra forstærket, og alle sømme i oversejlet er selvfølgelig ekstra forseglede for at sikre 100% vandtæthed.

De velplacerede og justerbare ventilskakter i toppen af oversejlet og nederst på teltets bagside - hvor sidstnævnte i øvrigt er udstyret med en fiks lynlåsåbning, så man lige kan komme til de småting, man har lagt uden for teltet - sørger for den rette luftgennemstrømning og opretholdelse af det rette klima i teltet, også hvis selve hoveddøren i forteltet er lukket. Bag disse ventiler er der naturligvis myggenet, så det irriterende kryb ikke kan finde ind i teltet. De fine ventilationsmuligheder forstærkes af det store myggenetsvindue på hver side af teltet, som både giver udsigt, men altså også masser af frisk luft. Vinduerne kan dog lukkes af med gardiner, hvis vejret viser tænder eller man blot ønsker lidt privatliv i forteltet.

Nordisk Thrymheim 3 PU er bare et fantastisk spændende og innovativt telt med de helt rigtige designløsninger. Og så fylder og vejer det ikke mere, end at det snildt kan tages med på både kano- og cykelturen!

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Antal sovende personer: 3
Antal bærende stænger: 4
Vandsøjletryk, oversejl : 3000 mm
Vandsøjletryk, bund : 8000 mm
Mål, indertelt (H x L x B): 202 x 226 x 221 cm
Mål, ydertelt (H x L x B): 210 x 320 x 235 cm
Myggenet: Ja
Pakkevolumen, diameter: 22 cm
Pakkevolumen, længde: 55 cm
Produktfamilie: Spirit
Pakkepose: Inkluderet
Type: Øvrig konstruktion
Vægt, kategori: 7,5-8 kg
Vægt: 7700 g
Oversejl:
68 D Diamond Ripstop Polyester
Indertelt:
68 D Polyester
Bund:
150 D Oxford Polyester
Stænger:
7001/T6 Aluminium

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?