Produktet er tilføjet kurven

Beskrivelse

Svensk, når det er bedst!

Der findes næsten ikke dét, du ikke kan lave på en Omnia Stovetop Oven som denne! Alt, lige fra forskellige lækre gryderetter til kage, friskbagt brød eller boller kan laves i denne ovn, som er uhyre nem at bruge og som vejer og fylder ganske beskedent.

Med en Omnia Stovetop Oven, som fungerer helt perfekt sammen med dit Trangia-køkken, men naturligvis også sammen med andre multifuel- og gasbrændere eller blot hjemme på komfuret (dog ikke induktion), kan du faktisk lave alle de spændende retter, som du ikke troede var mulige at lave på turene i det fri.   

Omnia Stovetop Oven er en ganske gennemprøvet og helt enkel og robust konstruktion, der består af tre dele, som tilsammen giver både over- og undervarmen, lidt ligesom man kender det fra en varmluftsovn, og derfor skal de tre dele også altid bruges sammen.

Den specialdesignede Omnia-form udgøres af en rund form af aluminium med et hul i midten. Denne form placeres så på en skåleformet underdel af SS430 rustfrit stål, som ligeledes har et hul i midten. Den skåleformede underdel vil så lede den varme luft fra varmekilden og rundt langs Omnia-formens underside, hvormed der skabes den helt rette og ensartede undervarme. Hullet i midten af underdelen og Omnia-formen får varmen fra brænderen eller komfuret til at stige op gennem hele konstruktionen, så der dannes den vigtige overvarme. For at undgå et eventuelt overtryk, er selve låget, som er af let aluminium i den rette svenskrøde farve, forsynet med ventilationshuller.

En Omnia Stovetop Oven kan altså bruges på alle varmekilder på nær induktion, men husk, at effekten af ovnen og dermed varmen kan variere fra komfur til komfur. Og hvis det er første gang, du skal have gang i din Omnia Stovetop Oven, så prøv dig frem med en enkel opskrift for at finde den rigtige varme på lige netop din brænder.

Omnia Stovetop Oven vejer kun omtrent 500 gram og har en diameter på 25 cm. Selve formen har en højde på 7 cm. og rummer 2 liter, ovnens samlede højde inklusive grebet på låget er omtrent 14 cm.

Og så leveres de tre dele naturligvis i en praktisk opbevaringspose.

Ingen ved helt præcist, hvornår Omnia-ovnen egentlig så dagens lys, og der findes nogle forskellige historier om, hvordan ideen opstod og efterfølgende blev ført ud i livet. Der er dog bevis for, at den har eksisteret siden midten af 1940’erne og formodentlig endnu længere. Det vi dog med sikkerhed véd, det er, at den lille ovn har eksisteret meget længe og at den er utroligt populær. Ikke kun i Sverige, hvor den blev opfundet, men også i mange andre lande.

I midten af 1970'erne, da Optimus som dengang fremstillede ovnen, gik sammen med Alde, gjorde man selve formen 25% større, og låget, der tidligere havde været blåt, fik den karakteristiske røde farve, det har den dag i dag.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Diameter: 25 cm
Højde: 7 cm
Materiale: Aluminium
Pakkepose: Inkluderet
Vægt: 550 g
Materiale:
Stainless Steel
Låg:
Aluminium

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Lagerstatus

Prismatch