Element Stretch Jacket Women

Varenr:FELSJ
InStock
Spar 44%
Vælg farve Saskatoon Berry
Vælg størrelse
DKK 999,- DKK 1.799,- EUR 133,80 EUR 240,95

Den nye Element Stretch Jacket Women er en meget, meget let og lækker skal- eller regnjakke, der dog på ingen måde føles som en sådan!

Den super strækbare, bløde og lette Element Stretch Jacket Women fra Montane er det perfekte, vandtætte yderlag til alle former for krævende friluftsaktiviteter under skiftende vejrlig.

Denne trelags regnjakke er fremstillet af det meget spændende, firevejs strækbare Aqua Pro Stretch™, som består af en meget tætvævet, blød og lækker nylonfiber, hvorpå der er lamineret en mikroporøs barriere, som gør den vandtæt og åndbar. Og dette bikomponente laminat er meget interessant: Laminatet er både hydrofobisk og hydrofilt, hvilket i praksis betyder, at under normalt brug er tekstilet - grundet små molekylære åbninger i materialet - åndbart, og når så aktivitetsniveauet intensiveres, vil den hydrofile komponent virke som et 'turbo boost' ved direkte at lede fugten gennem laminatet og ud på ydersiden af stoffet.

På indersiden af jakken er der lamineret en meget lækker liner, som føles blød og behagelig mod huden.

Og også selve syarbejdet på Element Stretch Jacket Women er imponerende! I stedet for de traditionelle 7-8 søm pr. tomme, er jakken syet med hele 12-13 søm pr. tomme, hvilket giver en meget tæt og ekstrem stærk samling af tekstilerne, ligesom det blot efterlader 3 mm. overskudsmateriale, der efterfølgende skal forsegles med tape. Grundet den særlige syteknik anvendes her en særlig micro-tape med en bredde på kun 14 mm, hvilket øger smidigheden og den generelle åndbarhed i jakken.

Element Stretch Jacket Women er en både let og uhyre komfortabel jakke, der i øvrigt rummer de detaljer, en funktionel skaljakke med et stort anvendelsesområde skal have. Det kendetegnes fx ved de velplacerede stiklommer, som er foret med strækbart mesh og dermed også fungerer som effektive ventilationsåbninger. Disse lommer entreres gennem vandresistente lynlåse, som er af den nye, smalle og meget bløde og letløbende type fra YKK®, kaldet AquaGuard®. Disse lynlåse er fastlamineret i stedet for fastsyet i de laserskårede åbninger for at undgå unødige perforeringer af stoffet. Lommerne er præcist placeret, så de ikke sidder i vejen og er nemme at komme i, uanset om du sidder i klatreselen eller trekker med tung rygsæk.

Selve frontlynlåsen er en kraftigere og ligeledes vandresistent AquaGuard®, ligeledes fra YKK®, og bag lynlåsen er der naturligvis beskyttende stormflap med dræningspanel og knaplukning nederst.

Den meget velsiddende hætte er udstyret med en velformet, afstivet skygge, som effektivt holder slagregnen væk fra ansigtet. Hætten kan selvfølgelig justeres i såvel omkreds som volumen ved hjælp af enhåndsbetjente sammensnøringer, og er hætten ikke i brug, kan den rulles væk og fikseres.

Element Stretch Jacket Women er skåret med forlænget rygstykke og for at holde den kolde vind ude, kan jakken snøres sammen nederst i hver side ved hjælp af de særlige enhåndsbetjente snorelåse. De asymmetriske ærmeafslutninger justeres med stærke Velcro® -bånd og ved hagepartiet er den indvendige stormflap bag frontlynlåsen foret med en lækker mikrofiber.

En virkelig lækker, let og meget komfortabel jakke, som grundet det meget strækbare materialevalg egentlig mere føles som en tynd soft shell. Men prøv selv og bliv overbevist!

Montane er et relativt lille firma, der i Danmark lever en forholdsvis anonym tilværelse. Og det er der en ganske åbenlys årsag til, for firmaet, der har adresse i Nordengland, tæt på den skotske grænse, fremstiller ikke kommerciel beklædning, der blot skal se godt ud i gadebilledet, nej, Montanes beklædningslinje kendetegnes først og fremmest ved ekstrem lav vægt, lille pakkevolumen og en ekstrem høj grad af funktionalitet. 

Montane er ejet og drevet af folk med stor passion for spektakulære, sportslige udfordringer under de mest krævende omstændigheder. Og uanset, om du cykler, løber eller klatrer, er kravene til beklædningen under de forhold de samme, nemlig den lave vægt og lille pakkevolumen, der giver dig ekstra energi og plads til at medbringe proviant og andet udstyr og så den rette balance mellem åndbarhed og vandtæthed. Og den brede beklædningslinje giver forbrugeren en forbilledlig mulighed for at vælge det helt rigtige produkt til den givne aktivitet.

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Aqua Pro Stretch™
Generel information
Membran: 3-Layer Aqua Pro
Vægt: 390 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Pakkeboks med omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Varenr:
FELSJ

Element Stretch Jacket Women

DKK 999,- DKK 1.799,- EUR 133,80 EUR 240,95
Vælg farve Saskatoon Berry
Vælg størrelse

Lagerstatus

Prismatch