Brava Jacket Women

Varenr:2001009
InStock
Spar 41%
Vælg farve Phantom
Vælg størrelse
DKK 999,- DKK 1.699,- EUR 133,80 EUR 227,56

Der findes ikke en mere åndbar regnjakke på markedet, end denne uhyre kompakte, lette og strækbare Brava Jacket Women fra Black Yak, som sammenpakket i egen brystlomme fylder meget lidt at have med på tur.

Brava Jacket Women er i udgangspunktet lavet til de meget krævende friluftsaktiviteter, hvor der er behov for en super kompakt og uhyre let regnjakke, som samtidig skal yde maksimal åndbarhed og 100% beskyttelse mod vind og vand. Det anvendte materiale er lavet som en trelags konstruktion, altså med yderside, membran og beskyttende inderside lamineret sammen i én og samme lette og slidstærke metervare.

Det materialevalg betyder, at Brava Jacket Women med sine kun 230 gram for en størrelse medium og sin meget lille pakkevolumen ikke vil optage megen plads i rygsækken, når den ikke er i brug. Denne meget lave vægt og lille pakkevolumen opnås dels gennem en superb skæring af jakken og så gennem brugen af det lette og strækbare Yak Skyn™, som er et både slidstærkt og smidigt 20 Denier nylontekstil.

Og selve forarbejdningen af Brava Jacket Women er imponerende. I stedet for de traditionelle 7-8 søm pr. tomme er jakken syet med hele 14-15 søm pr. tomme, hvilket giver en meget tæt og ekstrem stærk samling af tekstilstykkerne, ligesom det blot efterlader 2-3 mm. overskudsmateriale, der efterfølgende skal forsegles med tape. Grundet den helt specielle syteknik anvendes der en ekstra smal og strækbar micro-tape med en bredde på kun 12 mm, hvilket øger smidigheden og den generelle åndbarhed i jakken, ligesom vægten holdes nede.

Black Yak Brava Jacket Women er fremstillet med formskårede ærmer og et velskåret skulderparti, der ikke hæmmer bevægelsesfriheden. Den velsiddende hætte holder grundet det integrerede elastiske panel i nakken og i hele hættens omkreds sin facon, uanset hvor meget stormen raser. De asymmetriske ærmeafslutninger er lavet med delvis strækbare paneler, som lukker tilpas tæt til omkring håndleddene, og i linningen er der ligeledes anvendt et stretch-panel, som både holder den kolde vind ude og den varme luft indenunder jakken.

Brava Jacket Women er lavet med forlænget rygstykke og den åbnes og lukkes ved hjælp af en vandtæt og letløbende YKK® AquaGuard® -lynlås. Samme type lynlås er anvendt ved de velplacerede stiklommer, som ikke sidder i vejen for hverken turrygsækkens hoftebælte eller klatreselen og på brystlommen, som altså kan vrangvendes og bruges som pakkepose. Indgangene til stiklommerne er i øvrigt placeret på bagsiden af hver lommefold for at give bedst mulig beskyttelse mod vind og vand, og alle lynlåse er fastsvejset og ikke fastsyet i stoffet for at holde vægten nede og slidstyrken oppe.

Den bagvedliggende stormflap under frontlynlåsen giver ekstra beskyttelse mod vind og vand og den fleeceforede hagebeskytter øverst sikrer, at det kolde metal ikke kommer i kontakt med hagen.

Så kort fortalt er Brava Jacket Women en fantastisk gennemført, aldeles velsiddende og meget let jakke til de krævende højpulsaktiviteter i det fri.

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Yak Skyn™
Generel information
Membran: 3-Layer Membrane
Vægt: 230 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Pakkeboks med omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Varenr:
2001009

Brava Jacket Women

DKK 999,- DKK 1.699,- EUR 133,80 EUR 227,56
Vælg farve Phantom
Vælg størrelse

Lagerstatus

Prismatch