Brage Jacket Women

InStock
Spar 50%
Vælg farve
DKK 2.399,- DKK 4.799,- EUR 321,31 EUR 642,76

Den til vinteren 2018 opdaterede Brage Jacket Women er egentlig udviklet til det mest krævende backcountry-skiløb, men detaljer og materialevalg (og det faktum, at det indvendige sneskørt helt kan afmonteres) gør brugsområdet meget større, end som så. Så hvis du er på udkig efter en teknisk og meget velsiddende, hoftelang jakke til den aktive hverdag eller turene i det fri, er Brage Jacket Women et rigtig godt bud!

Klättermusen Brage Jacket Women er en robust og slidstærk trelags-jakke, der er fremstillet med ydermateriale af genindvundet nylon, hvormed både materialevalg og selve produktionen belaster miljøet minimalt!

På dette materiale er der pålamineret den gennemprøvede Cutan® -membran, der sikrer fuldkommen vindtæthed, vandtæthed og en rigtig god åndbarhed. Indvendigt sørger det laminerede knit-for for effektiv beskyttelse af membranen. Ydermateriale, membran og for udgør hermed ét hele, og heraf betegnelsen, trelags-konstruktion. Dette slidstærke tekstil vejer 193 gram/m2, hvilket får en størrelse medium til at veje 802 gram. Altså ikke en decideret letvægter, men en bundsolid og meget komfortabel jakke, hvor du virkelig føler dig godt beskyttet mod alt det, Moder Natur måtte smide i hovedet på dig!

Klättermusen Brage Jacket Women er skåret med et tilpas rummeligt snit med lidt forlænget rygstykke, hvor der er taget højde for, at du om efteråret og til vinter skal have plads til en kraftig fleece eller sweater under, uden at jakken må føles hæmmende. Ærmerne er differentialskåret og forlænget på bagsiden af håndryggen for bedre pasform, og på bagsiden af ærmerne, henover skuldre og omkring hoftepartiet, hvor sliddet fra vandrerygsækken er størst, er Brage Jacket Women ekstra forstærket med pålaminerede Duracoat™ -paneler, der simpelthen ikke er til at slide op. For at få en ordentlig lukning omkring håndleddet er ærmeafslutningen udstyret med en ikke mindre end genial sammenlukning, der nemt betjenes med én hånd. Endvidere er der elastisk sammensnøring både i lændestykket og nederst, så den kolde vind effektivt holdes ude og den varme luft indenunder jakken.

Den meget velsiddende hætte, der snildt rummer en ski- eller klatrehjelm, er fuldt indstillelig, hvor justeringen er placeret i lukkede kanaler, så du undgår smæld i ansigtet fra snorelukningerne, når stormen raser. Hætten, som selvfølgelig er forsynet med en dejlig dyb og formbar skygge, vil efter sammensnøring helt og aldeles følge hovedet bevægelser. Desuden er kraven foret med et ekstra lag i et blødt og strækbart materiale, der dels giver ekstra komfort og dels beskytter membranen mod det sved og smuds, der med tiden vil nedbryde membranen.
  
Lynlåsåbningerne under armene gør det muligt at regulere graden af ventilation ved skiftende aktivitetsniveauer, og de to nedre og velplacerede stiklommer (der ikke sidder i vejen for vandre- eller skirygsækkens hoftebælte) åbnes med pålidelige YKK® Vislon -lynlåse, som er forsynet med såvel indvendig som udvendig stormflap, der effektivt holder både regn og tung slud ude. Endvidere er der fundet plads til en enkelt lynlåslukket brystlomme med ekstralomme til fx mobiltelefon eller gps, så den dyrebare elektronik ikke ligger og roder rundt med det øvrige i lommen, og nederst på det ene ærme er der fundet plads til en vandtæt lomme til fx liftkortet.

Der er vandtætte stormflapper både for og bag den skrå YKK® Vislon -frontlynlås, hvilket holder både vind og vand ude. Indvendigt er stormflappen - ligesom det forreste af hætten - foret med blødt velour-fleece, der føles blødt og behageligt mod huden. Henover frontlynlåsen lukkes den brede stormflap med ét langt stykke stærkt Velcro®, der både nederst og øverst fikseres med en kraftig knaplukning og øverst desuden ved hjælp af en pålidelig pindelås, så selv den hårdeste storm ikke vil åbne stormflappen. De anvendte YKK® -lynlåse er meget pålidelige og nemme at betjene - også under krævende vinterbrug! Den skrå lynlåskonstruktion ser ikke bare godt ud. Den maksimerer desuden de vandtætte egenskaber og sikrer, at lynlåsen ikke kommer i karambolage med hagepartiet.

Klättermusen Brage Jacket Women er en teknisk og meget alsidig og robust skaljakke med en god længde, et flot design og en lang række meget gennemførte detaljer.

I den nordiske mytologi er Brage søn af Odin, og guden for skjaldekunsten.

Læs mere om Klättermusen her >>>

Læs mere

Læs mindre

Materialer
100% Recycled Nylon
Generel information
Membran: 3-Layer Cutan®
Forstærkning: Duracoat™
Materiale, vægt pr. m2 (gram): 193 gram
Vægt: 802 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Pakkeboks med omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Lagerstatus

Prismatch