Kiruna Liner Parka Women

Varenr:87018
Vælg farve Black
Vælg størrelse Størrelsesguide?
DKK 1.999,- EUR 267,74

En uhyre spændende nyhed fra Fjällräven, som enten kan bruges alene eller som det isolerende lag under en hvilken som helst frakke på de koldeste og mest rå dage!

Det ligner en dunfrakke, men er en fiberfrakke - eller rettere: Ekstra lang jakke. Det vil sige, at man har dunfrakkens fordele i form af lav vægt og formidabel varmeregulering, men hvor dunfrakken kan komme til kort, når dunfyldet bliver vådt og kollapser, vil en fiberfrakke som denne Kiruna Liner Parka Women fra Fjällräven bibeholde de isolerende egenskaber - i al slags vejr!

Længden på frakken gør, at den lige dækker underlivet og går godt nedover bagdelen, men den tovejs frontlynlås gør, at frakken kan lukkes lidt op nedefra, når du fx skal cykle.

Ydermaterialet er af en blød, smidig og vejrresistent og selvfølgelig 100% genindvundet nylon, som føles fantastisk lækker mellem fingrene, og som det isolerende fyld er der anvendt den sublime G-Loft® Supreme, som er en særlig mikrofiber, der binder store mængder luft i forhold til fyldvægten, om som holder sit løft (og på varmen), når det bliver fugtigt. En kunstfiber, som bedre modstår trykpåvirkninger og fugt, end dunene gør - og som ikke flytter sig i de forskellige kamre, når jakken bruges. Selve kanalkonstruktionen på frakken med de forskudte kamre giver frakken et rigtig flot udtryk.

Kiruna Liner Parka Women er udstyret med et par velplacerede og lynlåslukkede stiklommer, perfekt til de kolde fingre og de småsager, man måtte medbringe og hurtigt skal kunne komme til. Indvendigt findes naturligvis en lynlåslomme til værdierne.

Den tilpas høje krave giver hurtig og umiddelbar varme på de mest rå dage og lukker godt af for piskende sludbyger. Ærmeafslutningerne på de formsyede ærmer reguleres med smidige Velcro® -lukninger, som får manchetterne til at lukke tilpas tæt til, så den kolde luft ikke finder ind under jakken og den varme luft holdes inde.

Kiruna Liner Parka Women er en umådelig lækker og gennemført frakke, perfekt til vort eget våde efterår og vinter! 

Ideen, der startede en national bevægelse
Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000® og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund!

Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften.

Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

Se vort udvalg af Fjällräven her >>>

Læs mere

Læs mindre

Materialer
100% Recycled Nylon
Fyld: G-Loft®
Fyldvægt : 115 gram
Generel information
Vægt: 490 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Afhentning i butik

Bestil på Friluftslageret.dk og afhent i én af vore butikker. Naturligvis helt fragtfrit.

Uden omdeling til pakkeboks

Fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Med omdeling til privat- eller firmaadresse

Levering til døren fra DKK 61,- Fragtpris er afhængig af vægt.

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Varenr:
87018

Kiruna Liner Parka Women

DKK 1.999,- EUR 267,74
Vælg farve Black
Vælg størrelse Størrelsesguide?

Størrelsesguide

Luft

BEKLÆDNING - MÆND

Luft

Luft

BEKLÆDNING - KVINDER

Luft

Luft

Kilde: Fjällräven

Lagerstatus

Prismatch