Produktet er tilføjet kurven
Outlet
InStock
Spar 44%
Vælg farve Red Oak
Vælg størrelse L Størrelsesguide?
Fjällräven

Karla Hydratic Jacket Women

Prismatch Læs mere
DKK 1.967,00
DKK 3.499,-

Karla Hydratic Jacket Women

Varenr:84122
DKK 1.967,00
DKK 3.499,-
Vælg farveRed Oak
Vælg størrelse L Størrelsesguide?

Beskrivelse

Det er med stor glæde, at vi til efteråret '21 kan præsentere en helt vandtæt og åndbar udgave af klassikeren fra 1972! Denne lange Fjällräven Karla Hydratic Jacket Women (som altså er en frakke snarere end en jakke) er nemlig en ikke-foret udgave af den uhyre populære damefrakke, Greenland Winter Parka, som har holdt tusinder af kvinder varme gennem de sidste 40 år.

Karla Hydratic Jacket Women er en robust og velsiddende, no-nonsense frakke med et cool retro-look. En lidt længere jakke, der giver god vejrbeskyttelse omkring bagdel og lår. Ikke for mange overflødige dikkedarer, men en stilsikker frakke fremstillet i nogle gedigne materialer, der bare holder år efter år - også i udseendet!

Med denne Karla Hydratic Jacket Women har man samlet det bedste fra to verdener, nemlig et ydermateriale af smidigt, slidstærkt og åndbart G-1000 Silent Eco, som er en ekstra blød udgave af den klassiske G-1000 -vævning, og herpå er der så lamineret den fuldstændigt vandtætte og åndbare Hydratic -membran, så både slud og kold efterårsregn effektivt holdes på den rigtige side af frakken. Og således forenes det stilige og klassiske ydre med den funktionalitet, der kendetegner en vandtæt membranjakke!

G-1000 Silent Eco er sammensat af 65% genindvundet polyester og 35% organisk bomuld, så det er altså et miljøvenligt tekstil, der i sig selv besidder nogle fantastiske vindafvisende og vandresistente egenskaber. Men samtidig er åndbarheden rigtig god, hvilket det brede ventilationspanel med integreret mesh-panel henover ryggen bidrager til.

Læs mere om Fjällräven G-1000 her >>>

Selvom frakken altså er vandtæt, så kan egenskaberne i G-1000 -stoffet finjusteres ved den rette behandling med Greenland Wax, der gnides og herefter varmes ind i stoffet med fx et strygejern. Således er det også muligt at behandle stoffet lige nøjagtigt der, hvor man ønsker maksimal vandresistens, fx over skuldrene, på albuerne og på det nederste af ærmerne, altså de steder, hvor sliddet oftest er størst.

Der er mulighed for sammensnøring i livet efter behov, og vidden på ærmeafslutningerne reguleres med knaplukninger. På fronten er Fjällräven Karla Hydratic Jacket Women nederst udstyret med to rummelige og lynlåslukkede stiklommer med lunt fleecefor, som er gemt bag vejrbeskyttende stormflapper, og indvendigt er der en lynlåslukket lomme til pengepung og mobiltelefon.

Den lange frontlynlås er gemt væk bag en bred, knaplukket stormflap, som minimerer risikoen for kuldegennemtrængning, og hvis du skal cykle vil du sætte pris på den tovejs funktion, der gør, at lynlåsen kan åbnes nedefra for at højne bevægelsesfriheden. Og så er den justerbare og fleeceforede hætte med den velformede skygge rar at trække over hovedet, når vejret viser tænder.

Fjällräven Karla Hydratic Jacket Women er i sit udtryk allerede en sand klassiker, der simpelthen bare ældes med ynde! Det klassiske logo på skulderen understreger, at Karla Hydratic Jacket Women er en tidløs frakke, der med garanti også vil være moderne om tyve år!

En både elegant og praktisk damefrakke, der nok skal holde dig både tør og varm, når den regnfulde efterårskulde kommer krybende og de første sludbyger rammer vort lille land.

Ideen, der startede en national bevægelse

Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000 og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund! 

Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften. 

Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

Se vort udvalg af Fjällräven her >>>

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Modelhøjde: 178 cm
Modellen bruger størrelse: Small
Konstruktion: 2-lags
Membran: Hydratic®
Hætte: Med
For / fyld: Uden
Vandsøjletryk: < 10.000mm
Materiale: G-1000®,Kunstfibre
Vægt: 1015 g
Materiale:
G-1000® Silent ECO
Foring:
100% Polyester
Foring:
100% Polyamid

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx. skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

BEKLÆDNING - MÆND

Luft

Luft

BEKLÆDNING - KVINDER

Luft

Luft

Kilde: Fjällräven

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?