Produktet er tilføjet kurven
Nyhed!
InStock
Spar 25%
Vælg farve Black
Vælg størrelse Størrelsesguide?
Montane

Icarus Vest Gilet

Prismatch Læs mere
DKK 749,- DKK 999,-
EUR 100,32 EUR 133,80

Icarus Vest Gilet

Varenr:MICAV
DKK 749,- DKK 999,-
EUR 100,32 EUR 133,80
Vælg farveBlack
Vælg størrelse Størrelsesguide?

Beskrivelse

Sammenpakket fylder Icarus Vest Gilet ikke mere end en stor appelsin, og denne multianvendelige beklædningsdel er simpelthen et 'must' for enhver, der bruger en stor del af både hverdagen og fritiden i det fri!

Montane Icarus Vest Gilet kan bruges alene som det varmende og beskyttende yderlag omkring torsoen fx til krævende vinteraktiviteter med høj puls eller til fjeldturene - sommer såvel som vinter - hvor man har brug for nem og hurtig isolering, enten når frokosten indtages eller når teltet skal rejses. Derudover fylder Icarus Vest Gilet ikke mere, end at den selvfølgelig kan bruges under den vind- og vandtætte yderjakke, når det er rigtig koldt og vådt.

Den ligner en dunvest, føles som en dunvest og den er ligeså varm som en dunvest, men Icarus Vest Gilet er en fibervest med de fordele en sådan har i forhold til dunvesten - og her tænker vi først og fremmest på vandresistensen og de isolerende egenskaber, hvis den skulle blive våd!

Men da den eksklusive Primaloft® ThermoPlume™ -fiberforing binder så utrolige mængder isolerende luft i forhold til fyldmængden, fylder Icarus Vest Gilet sammenpakket ikke meget mere, end en tilsvarende dunvest.

Og alle de, der er i besiddelse af eller har prøvet en fibervest vil give os ret: Det er simpelthen det mest behagelige at have på, når vinden hyler og kulden og regnen bider i kinderne! Og denne type af lun vinter- og efterårsbeklædning med et syntetisk fiberfyld er gennem de senere år blevet mere og mere populær. Det skyldes dels, at den som nævnt er fantastisk behagelig at have på, da den er meget let, og dels, at fiberbeklædningen til det fugtige efterårsbrug og vinterdagene med tøvejr er langt mere vandresistent end dunbeklædningen. Endelig fylder en fibervest som denne ikke mere, end at den som nævnt kan bruges under en skaljakke under meget krævende forhold.

Denne Icarus Vest Gilet er fremstillet med ydermateriale af en meget eksklusiv og let metervare, nemlig en DWR-behandlet Pertex® Quantum ECO, som er en uhyggelig let og vandafvisende ripstop-nylon med stor slid- og rivstyrke, medens indersiden er af en superblød mikrofiber kaldet PEAQ® Synthetic ECO, som føles ufattelig blød og lækker mellem fingrene og som sikrer god åndbarhed og fugttransport. Begge materialer er fremstillet af genindvundet nylon, som tilgodeser de miljømæssige hensyn.

For at binde mest mulig luft og uovertruffen varmeregulering, er der som nævnt valgt et fiberfyld af den mest innovative PrimaLoft® -foring, nemlig ThermoPlume™. PrimaLoft® ThermoPlume™ er en helt unik mikrofiberisolering, hvor man med meget stort held har forsøgt at efterligne dunenes isolerende egenskaber ved hjælp af en speciel kunstfiberstruktur. Faktisk er det lykkes så godt, at hvis man sammenligner to ens volumener af gåsedun og PrimaLoft® ThermoPlume™, er sidstnævnte faktisk den luneste - og især, hvis det bliver fugtigt! Løftet i denne kunstfiber svarer således til duns bæreevne på +550 cuin, men holder altså sit løft, selvom det skulle blive fugtigt.

Montane Icarus Vest Gilet er udstyret med to tilpas højt placerede, lynlåslukkede og forede stiklommer til de kolde fingre, og så er den skåret med forlænget rygstykke og er forsynet med en tilpas høj krave, der god varme omkring hals og nakke. For at højne komforten er hagebeskytteren i kraven foret med det lækreste, bløde microfleece.

Der er enhåndsjusterbar sammensnøring nederst i hver side, og de bløde og elastiske afslutninger slutter tilpas tæt til omkring skulderleddene og holder effektivt den varme luft indeni jakken. Alle de anvendte lynlåse er selvfølgelig af den solide og vejrresistente YKK® -type, som ikke svigter, når det gælder! 

En lille fræk detalje er de små gummigreb på alle lynlåsene, som gør dem rigtig nemme at få fat på - også med handsker på, og afslutningsvis skal nævnes den praktiske ophængningsstrop i nakken.

Montane Icarus Vest Gilet er således en fantastisk gennemført og lun fibervest. En rigtig lækker vest med et enormt anvendelsesområde - hele året rundt!

Montane er et relativt lille firma, der i Danmark lever en forholdsvis anonym tilværelse. Og det er der en ganske åbenlys årsag til, for firmaet, der har adresse i Nordengland, tæt på den skotske grænse, fremstiller ikke kommerciel beklædning og udstyr, der blot skal se godt ud i gadebilledet, nej, Montanes produktlinje kendetegnes først og fremmest ved ekstrem lav vægt, lille pakkevolumen og en ekstrem høj grad af funktionalitet.

Montane er ejet og drevet af folk med stor passion for spektakulære, sportslige udfordringer under de mest krævende omstændigheder. Og uanset, om du cykler, løber eller klatrer, er kravene til beklædningen og udstyret under de forhold de samme, nemlig den lave vægt og lille pakkevolumen, der giver dig ekstra energi og plads til at medbringe proviant og andet udstyr og så den rette balance mellem åndbarhed og vandtæthed. Og den brede linje af beklædning og udstyr giver forbrugeren en forbilledlig mulighed for at vælge det helt rigtige produkt til den givne aktivitet.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Vægt: 355 g
Foring:
Primaloft® ThermoPlume™
Ydermateriale:
Pertex® Quantum Eco
Indermateriale:
PEAQ® Synthetic Eco

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Vi bytter til 1. februar 2022!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Lignende produkter

Størrelsesguide

Luft

Bemærk at størrelsesguiden er vejledende og kan variere fra produkt til produkt. Vær også opmærksom på, at fx skostørrelser bliver påvirket at din fods bredde/højde, hvordan skoen er konstrueret og ikke mindst tykkelsen på dine sokker.

BEKLÆDNING - MÆND

BEKLÆDNING - KVINDER

VANDRE-, DAGTURS- OG ALPINRYGSÆKKE

HANDSKER

Luft

Luft

Kilde: Montane

Lagerstatus

Prismatch