Himalaya X-Trem 2

Varenr:170-001
Vælg farve Red/Yellow
DKK 8.249,- EUR 1.104,85

Det gennemførte Himalaya X-Trem 2 er et let og fleksiblet ekspeditionstelt.

Dette ekspeditionstelt til to personer er udviklet i et tæt samarbejde mellem Helsport og den anerkendte Børge Ousland, som med sine mere end 30 års erfaring med ekspeditioner under arktiske og antarktiske himmelstrøg har bidraget til skabelsen af det bomstærke og pålidelige Himalaya 2.

Som bekendt er sikkerheden altid kritisk på ekspeditionerne til Jordens mest øde og ugæstfri områder, så derfor finder du på Himalaya X-Trem 2 netop alle de nødvendige detaljer og designløsninger, som kræves af et telt, der skal kunne håndtere selv de værste vejrforhold, så du altid har et sted at følge dig tryg og sikker. 

Himalaya X-Trem 2 er et ekstremt robust ekspeditionstelt, der er rummeligt nok til to personer på de ture, hvor lav vægt og lille pakkevolumen har høj prioritet.

Helsport Himalaya X-Trem 2 er et optimalt telt til krævende vinterbrug og klatring i det højalpine miljø. Hver eneste lille detalje er udviklet for at gøre teltet så brugervenligt og simpelt som muligt. Teltet er udstyret med meget solide og ekstra forstærkede detaljer, som tackler selv de mest ekstreme forhold. Sten-/snekanterne omslutter hele teltet og pløkfæstene i hjørnerne af teltet er en del af selve stenkanten eller stormmåtten nederst. Selve pløkfæstet er faktisk syet ind i stormmåtten, så ski eller isøkser kan stikkes direkte ned i  stenkanten, så måtten ligger helt tæt til underlaget.

Den rette ventilation er et yderst vigtigt element i ethvert telt, og på Himalaya X-Trem 2 opnås den optimale ventilation gennem en mindre og skråtstillet ventilskakt på hver side, som er placeret lidt højere, end normalt for at reducere problemet med, at de pakkes med sne - også i kraftig vind. Endvidere er teltet udstyret med to centrerede ventilskakter, der er placeret højere oppe i hver ende. Samlet skaber disse fire velfungerende ventiler et trygt og meget fleksibelt AirFlow II® -ventilationssystem.

Den 360 graders åbning af indgangspartiet til inderteltet er hævet en god bid over jorden, så der ikke slæbes eller blæser for meget fygesne og skidt og snavs ind i inderteltet. I inderteltet findes en nethylde til tørring af tøj og andet gear og alle ventilationsskakter kan lukkes helt til indefra, så de ikke pakkes fulde af sne.

De anvendte teltstænger er naturligvis farvekodede, som gør dem hurtige at trække i de indvendige kanaler, og bardunerne i de forstærkede (og nogle af dem dobbelte) bardunfæste og -kapper er ekstra kraftige og kan bindes op, hvis de ikke er i brug, så de ikke hænger og flagrer og dasker mod oversejlet, når det blæser. De dobbelte fæstepunkter betyder, at man behøver færre pløkker på samme antal barduneringspunkter, hvilket gør teltet nemmere og hurtigere at rejse, og den jævne aflastning sikres ved, at bardunsnorene er ophængt i en letløbende O-ring.

Et meget let og super gennemført ekspeditionstelt!

Helsport X-Trem-serie - de stærkeste telte til det mest ekstreme brug!
Alle teltene i Helsports X-Trem-serie er udviklet til det absolut hårdeste og mest krævende brug under de værste forhold, uanset om det er på de højalpine tinder eller om det er på de mest ekstreme vinterekspeditioner, hvor udstyret under ingen omstændigheder må svigte.

Så det er ikke uden grund, at vores egen eventyrer, Erik B. Jørgensen, gennem de seneste mange år har valgt netop Helsports X-Trem-telte til sine mest krævende ekspeditioner - ingen andre telte har simpelthen kunne holde til det hårde brug! Og kvaliteten på teltene i X-Trem-serien bliver da næsten også dagligt bekræftet af både norske, men også mange andre internationale ekspeditioner rundt om i verdenen.

Teltene i X-Trem-serien er fremstillet med et oversejl med en rivstyrke på minimum 20 kg foruden en lang række gennemtænkte og unikke detaljer, som gør teltene velegnede til det hårdeste vinterbrug. Fx har teltene overdimensionerede stangkopper til dobbelt stangføring og stangkanalerne er dimensioneret til brug med dobbelte stænger.

Alle barduner kan bindes op og fikseres, så de ikke hænger og flagrer i vinden og pisker mod oversejlet og alle barduneringspunkterne er selvfølgelig ekstra forstærket. De særlige barduneringskapper afstedkommer en øget vindstabilitet, en jævnere fordeling af barduntrækket og i det hele taget en bedre forankring af teltet. Alle teltene er endvidere utstyret med sten-/snekanter nederst, som holder oversejlet tæt til underlaget, hvilket er vigtigt, når det blæser meget eller når teltet skal rejses på løst eller stenet underlag.

Men eftersom det tætsluttende oversejl med stenkanterne nederst i sagens natur resulterer i en reduceret luftcirkulation, er oversejlene forsynet med en særlig cirkulationsventil nederst, som sikrer den rette lufttilførsel i bunden af teltet, så den fornødne ventilation i teltet opnås.

Alle teltene i X-Trem-serien er udstyret med et udvidet Airflow II® -ventilationssystem og kraftige og anodiserede DAC Featherlight NSL™, hvor hvert stangled har en længde på 48 cm. Leddene sættes sammen men en ny type sammenkobling, der ikke i samme omfang som tidligere belaster det indvendige stangled, men fordeler belastningen mere jævnt over hele samlingen.

Teltene i X-Trem-segmentet er udviklet til den kompromisløse eventyrer, for hvem kun det bedste er godt nok. Teltene i Helsports X-Trem-serie er verdens stærkeste og mest pålidelige ekspeditionstelte!

Læs meget mere om Helsports materialevalg i X-Trem-serien her >>>

Hvis du investerer i et Helsport-produkt, køber du samtidig en garanti for at få en god og hurtig service i hele produktets levetid. Uanset hvor gammelt dit Helsport-produkt måtte være, vil Helsport gøre deres absolut yderste for at hjælpe dig, hvis noget skulle gå galt med produktet. Men for at kunne klare sig midlertidigt på turen, leveres alle modeller med et reparationshylster pr. stangdiameter (hvis man skulle risikere at knække en stang i en samling), ekstra stangled pr. diameter, lidt ekstra teltstof, nål, tråd og tætningsmiddel til sømmene.

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Oversejl: Helsport Rainguard® Pro
Indertelt: Helsport Airflow Pro
Bund: Helsport Rainguard® FR
Stænger: DAC Featherlight NSL™
Generel information
Antal personer: 2
Antal bærende stænger: 3
Vandsøjletryk, oversejl : 3000 mm
Vandsøjletryk, bund : 5000 mm
Mål, indertelt (HxLxB): 235 x 120 x 110 cm
Myggenet: Ja
Pakkevolumen, diameter: 22 cm
Pakkevolumen, længde: 48 cm
Vægt: 4080 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Pakkeboks med omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Lignende produkter

Lagerstatus

Prismatch