Produktet er tilføjet kurven
InStock
skarp pris
Vælg farve Blue
MSR

Habitude 4 Tent

Habitude 4 Tent

Varenr:13447
Vælg farveBlue

Beskrivelse

Oplev teltet virtuelt >>>

Stærkt, vindstabilt, meget let og uhyre rummeligt og med fuld ståhøjde!

Dette store Habitude 4 Tent fra MSR giver med sin indvendige højde på hele 185 cm. og den store og tilpas overdækkede indgang nem og hurtig adgang til teltet, men også mulighed for - når vejret tillader det - at få fuld panoramaudsigt inde fra teltet. Et endog meget rummeligt og særdeles vindstabilt firepersoners telt, der adskiller sig fra mængden af gode og alsidige familietelte til fjeld- og cykelbrug.

Et bemærkelsesværdigt rummeligt og særdeles funktionelt telt til en fornuftig pris, hvor der ikke er gået på kompromis med slidstyrke og vindstabilitet.

Ud fra en idé om, at ikke alle teltbrugere skal på Mount Everest, har MSR fremstillet et telt, hvis brugsområde spænder bredt lige fra cykelture i Sydeuropa til campingbrug og vandreture med familien på fjeldet i dårligt vejr. Usædvanligt lodrette vægge og et innovativt stangprincip, som resulterer i et særdeles rummeligt og velventileret telt med masser af plads til fire personer. Inderteltet ophænges i stærke Delrin -kroge, der sikrer hurtig opsætning og god ventilation.

Adgangen til Habitude 4 Tent sker gennem den store indgang forrest, således man ikke behøver kravle over de andre overnattende, fx når man om natten skal have forrettet sin nødtørft. Afhængigt af vind og vejr entreres teltet gennem højre eller venstre side i apsis, men desuden kan hele frontpartiet på apsis rulles til side, hvormed adgangen lettes og udsigten nydes. På de lune og tørre sommernætter kan man selvfølgelig vælge at bruge inderteltet alene for bedst mulig ventilation, ligesom mesh-panelet i loftet på inderteltet vil give kig til den smukke nattehimmel.

Det lille overhæng på oversejlet sikrer, at man kan entrere inderteltet i tørvejr og giver samtidig en meget rummelig apsis med en bredde op til 241 cm. og en dybde på 122 cm, som sørger for tørvejr til fodtøj og alt det medbragte habengut. De velplacerede mesh-paneler i inderteltet sørger for godt udsyn og den nødvendige lufttilførsel på de varme sommernætter.

Oversejlet, der lynhurtigt monteres med små clips og efterfølgende strammes op, er fremstillet af en superstærkt, PU-belagt og DWR-behandlet 68 Denier Ripstop Polyester og alle syninger er naturligvis varmlufttapede, så selv den tungeste regnskylle effektivt holdes ude. Alle bardunpunkter og lynlåse er forsynet med reflekterende rebsnor, hvilket gør det meget lettere at rejse teltet i pandelampens skær, når mørket har sænket sig.

Inderteltet, som har et grundareal på hele 241 x 241 cm, er dels lavet af 40 Denier Micro-Mesh Nylon, der er et velventilerende netmateriale, og der er vindresistente paneler i åndbart, vandafvisende og rivstærkt, DWR-behandlet 68 Denier Taffeta Polyester. Inderteltet er selvfølgelig udstyret med udstyrsløkker til ophæng og adskillige lommer til de personlige ejendele.

Bunden er af en slidstærk og vandtæt 68 Denier Taffeta Polyester, som er PU-belagt, så det modstår et vandsøjletryk på minimum 10.000 mm. Og så er stængerne fremstillet i en bomstærk 7000-aluminium, der er hærdet og anodiseret for at undgå korrosion.

Og bemærk så i øvrigt højden i inderteltet på hele 185 cm, der også gør de længere ophold og overliggerdagene i teltet med kakaoen og kortspillet med familien til en fornøjelse.

MSR Habitude 4 Tent er ganske enkelt et fremragende og meget stærkt og yderst vindstabilt familietelt med en forbløffende lav vægt og lille pakkevolumen. Et godt og sikkert sted at opholde sig, når natten melder sin ankomst eller vejret viser tænder på alle familieeventyrene i det fri!

Bemærk, at den indbyggede lygte ikke medfølger på denne EU-model. Overvej som alternativ den smarte Moji Lantern fra Black Diamond.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Antal sovende personer: 4
Antal bærende stænger: 3
Vandsøjletryk, oversejl : 1500 mm
Vandsøjletryk, bund : 10000 mm
Myggenet: Ja
Vægt, minimum : 5440 gram
Pakkevolumen, diameter: 23 cm
Pakkevolumen, længde: 58 cm
Type: Kuppeltelt
Vægt, kategori: 5,5-6 kg
Vægt: 5720 g
Bund:
68 D Polyester Taffeta
Oversejl:
68 D Ripstop Polyester
Indertelt:
68 D Polyester Taffeta
Stænger:
7000 Aluminium

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dages returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Produktet er tilføjet kurven

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?