Vælg farve Artichoke Green/Black
Vælg lynlås LZ
Nordisk

Gormsson +10 Curve Large

Prismatch Læs mere
DKK 949,- DKK 1.199,-
EUR 127,11 EUR 160,59

Gormsson +10 Curve Large

Varenr:110462
DKK 949,- DKK 1.199,-
EUR 127,11 EUR 160,59
Vælg farveArtichoke Green/Black
Vælg lynlås LZ

Beskrivelse

Fibersoveposen par excellence!

At Nordisk fremstiller nogle af markedets mest gennemførte fibersoveposer er et faktum, som de færreste vist betvivler. Få producenter har leveret så mange soveposer til det mest krævende brug, og know-how'en fra disse ekstremposer har Nordisk videreført til soveposerne i de øvrige serier.

Og på denne Curve-udgave er der taget højde for den ekstra plads omkring skuldre og fødder, medens området omkring hofterne er skåret lidt tættere for at spare på vægten og den samlede pakkevolumen.

Hvis natten er kold er det ofte omkring fødderne, du først fryser. Som noget helt unikt er denne Gormsson-serie derfor lavet med en integreret og formsyet SharkFin™ -fodpose, som giver ekstra varme om fødderne på de kølige nætter - og det fungerer bare! Og hvis det ikke er så koldt og du ønsker ekstra ventilation til fødderne, kan du gennem den ekstra lange åbning åbne lidt op og eventuelt stikke fødderne udenfor lommen.

På modsatte side af den lange tovejs-lynlås er der monteret en kortere lynlås, så du kan stikke begge arme ud af posen, uden at skulle trække hele soveposen ned over skuldrene - og det er en både dejlig og rigtig praktisk detalje! Og sammen med åbningen i fodenden kan du således faktisk iklæde dig din sovepose, når der skal hygges på de råkolde aftenener.

Fibersoveposerne fra Nordisk bliver simpelthen bare bedre og bedre, og med denne ekstremt lækre og gennemførte Gormsson-serie er de helt oppe og blande sig i segmentet for markedets absolut bedste fibersoveposer.

Nordisk Gormsson +10 Curve Large er en let og lækker sovepose, der egner sig fortrinligt til det varme sommerbrug herhjemme i Skandinavien eller på rejsen under varmere himmelstrøg.

Gormsson +10 Curve Large udmærker sig ved at være meget kompakt og let, når man sammenholder med komforttemperaturen på +10˚C. Det superbløde ydermateriale er af 30 Denier Nylon Soft, som er meget rivstærkt, vandafvisende og særdeles åndbart.

Inderposen er af ligeledes af en slidstærk og smidig nylon, der er dejlig blød, antistatisk, åndbar og hurtigttørrende med fine fugttransporterende egenskaber.

Fyldet er Nordisk’ egen NorGuard™ S-PO 85, som er en patenteret, tredimensionelt krympet hulfiber, der binder enormt meget luft i forhold til fyldmængden. Fyldet er derudover meget blødt og har fantastisk fine komprimerbare egenskaber, der altså bevirker, at posen fylder ganske beskedent i kompressionsposen.

Soveposen er som nævnt skåret med formsyet fodende og udstyret med isolerende stormflap bag den tovejs YKK® -lynlås, og stormflappen er naturligvis forstærket med kraftig nylontape, således lynlåsen ikke hænger i stormflappen.

Læs mere om konstruktion af fibersoveposer, valg af sovepose mv. her >>>

For at minimere varmetabet, er selve åbningen ved den 3D-formede hætte relativ lille, og hætten er selvfølgelig enhåndsjusterbar, så den kan snøres godt sammen, når kulden bider i kinderne. Den praktiske inderlomme holder styr på ur, mobiltelefon og pengepung.

Nordisk Gormsson +10 Curve Large er ganske enkelt én af vores absolut lækreste fibersoveposer til sommerbrug, og den leveres i stærk kompressionspose med fire remme.

Læs mere

Læs mindre

Specifikationer

Komforttemperatur kvinder: 14 °C
Komforttemperatur mænd: 10 °C
Ekstremtemperatur mænd: -2 °C
Bredde, skulder : 77 cm
Bredde, fod : 55 cm
Længde: 205 cm
Personlængde : 175 - 190 cm
Pakkepose: Inkluderet
Pakkevolumen, diameter: 16 cm
Pakkevolumen, længde: 18 cm
Vægt: 560 g
Indermateriale:
Nylon
Ydermateriale:
30 D Nylon Soft
Fyld: NorGuard™ S-PO 85

Fragt & retur

Levering

Bestil i dag - leveret i morgen!

Læs mere
Returnering

Du har altid 30 dags returnering!

Læs mere
Fragt

Flere leveringsmuligheder!

Læs mere

Lignende produkter

Lagerstatus

Prismatch