Fonnfjell Pro 2

Varenr:163-058
Spar 22%
Vælg farve Green
DKK 3.749,- DKK 4.799,- EUR 502,13 EUR 642,76

Komfort med udsigt!

Det klassiske Fonnfjell Trek 2 blev hurtigt meget populært, og dette lidt anderledes tunneltelt fra Helsport med den store sideåbning, som med de to tarpstænger(skal tilkøbes) eller et par grene hurtigt kan konverteres til en overdækkende baldakin, der skærmer godt af for vejret og giver skygge for solen, har nu fået en lidt lettere fætter i form af denne Fonnfjell Pro 2 i det eksklusive Pro-segment.

Og ideen med den store sideåbning er god, for med denne konstruktion dannes et stort overdækket område, hvor man dels kan have gang i kogegrejet, selvom det regner og dels sidde og nyde udsigten, medens regnen falder sagte på teltdugen. På denne Pro-udgave er der endda en ekstra dør på hver side af den store sideåbning, som giver endnu lettere adgang til teltet og endnu bedre ventilationsmuligheder.

Umiddelbart bag indgangene findes en meget rummelig apsis med 90 cm. bredde i det meste af teltets længde. Hermed bliver der god plads til både al bagagen og madlavning i apsis, når vejret viser tænder. Og skulle man ønske en endnu større overdækket areal netop til fx madlavning eller hvis man er bundet til teltet pga. dårligt vejr, kan inderteltet hurtigt klipses af én af stængerne og herefter skubbes til side i kabinen - eller helt afmonteres, således man får et endnu større overdækket areal!

Indgangen til det i øvrigt store indertelt på Fonnfjell Pro 2 (måler 240 x 130 cm og er op til 105 cm. højt) er lavet med et foranliggende, lynlåslukket myggenet, bag hvilket der er en lynlåslukket dør, som kan lukkes til, så der ikke bliver alt for koldt i teltet på de køligere nætter. De indvendige udstyrslommer holder styr på de medbragte pakkenelliker i inderteltet.

Og da den eftertragtede Scandinavian Outdoor Award blev uddelt i foråret 2016, stak Fonnfjell Pro 2 af med den fornemste udmærkelse med følgende begrundelse fra juryen:

”Tunnelteltet Fonnfjell Pro 2 imponerede juryen med sin unikke inderteltkonfiguration, som skaber et rummeligt fortelt med en stor frontåbning og to sideindgange. Dette sikrer en sublim ventilation, enkel adgang til teltet og god beskyttelse mod vind og vejr. Kvaliteten i materialerne og selve håndværket er på højeste niveau, og for et så rummeligt og stærkt firesæsoners telt er vægten meget rimelig.”

Så efter at have prøvet stort set alle typer tunneltelte på markedet, er det fortsat vores konklusion, at norske Helsport i dag behersker denne teltkonstruktion bedre end de fleste andre. Eksklusive materialer i skøn forening med gennemprøvede konstruktioner og funktionelle løsninger, gør, at Helsport med stor grundighed fastholder sin position som den kræsne teltbrugers førstevalg.

Helsport Pro-serie - lette telte til hårdt brug!
Alle teltene i Helsports Pro-serie har samme detaljer som Trek-modellerne, men materialevalget er anderledes, for her har forholdet mellem lav vægt, høj funktionalitet og lille pakkevolumen højeste prioritet - og dette afspejler sig altså i såvel teltenes detaljer som i materialevalget.

For at gøre teltene i Pro-serien så lette som overhovedet muligt, har Helsport udviklet to nye typer materiale til oversejlet, nemlig Helsport Rainguard® Pro og så den ekstremt lette Rainguard® Superlight, som er en blot 15 D Nylon Ripstop. Begge tekstiler er vævet af den absolut fineste type nylonfiber og belagt på begge sider med en helt ny silikonebelægning. Resultatet er fuldstændig vandtætte materialer, der er uhørt lette og samtidig fantastisk slidstærke. Fx har Helsport Rainguard® Pro mindst 6 gange højere rivstyrke end traditionelle nylon- eller polyesteroversejl! Alle barduner kan bindes op og fikseres, så de ikke hænger og flagrer i vinden og pisker mod oversejlet.

Derudover har alle Pro-teltene et videreudviklet Airflow II® ventilationssystem, hvor alle cirkulationsventilerne kan reguleres fra inderteltet - nemt og bekvemt. I bagenden af teltet, kan selve oversejlet på endel af modellerne som noget helt nyt løftes fra jorden, så der virkelig kan pumpes noget luft igennem teltet. Når oversejlet så er løftet, sørger et myggenet nedenunder for, at der ikke kommer myg og andre uvelkomne gæster ind i teltet - ganske enkelt et genialt ventilationssystem, der ikke er set bedre!

Alle teltene er nu udstyret med DAC Featherlight NSL™, hvor hvert stangled har en længde på blot 36 cm. Leddene sættes sammen men en ny type sammenkobling, der ikke i samme omfang som tidligere belaster det indvendige stangled, men fordeler belastningen mere jævnt over hele samlingen. Denne korte ledlængde kombineret med den medfølgende kompressionspose muliggør en ekstrem lille pakkevolumen.

Teltene i Pro-segmentet er ypperlige til brug på længere fjeldture, og er et ganske oplagt valg for dig, som ønsker det ekstra. Med de helt nye modeller i Pro-serien bliver det ganske enkelt ikke bedre - eller lettere!

Læs meget mere om Helsports materialevalg i Pro-serien her >>>

Hvis du investerer i et Helsport-produkt, køber du samtidig en garanti for at få en god og hurtig service i hele produktets levetid. Uanset hvor gammelt dit Helsport-produkt måtte være, vil Helsport gøre deres absolut yderste for at hjælpe dig, hvis noget skulle gå galt med produktet. Men for at kunne klare sig midlertidigt på turen, leveres alle modeller med et reparationshylster pr. stangdiameter (hvis man skulle risikere at knække en stang i en samling), ekstra stangled pr. diameter, lidt ekstra teltstof, nål, tråd og tætningsmiddel til sømmene.

Læs mere

Materialer
Bund: Helsport Rainguard®
Indertelt: Helsport Airflow Pro
Oversejl: Helsport Rainguard® Pro
stænger: DAC Featherlight NSL™
Generel information
Myggenet: Ja
Vandsøjletryk, bund : 5000 mm
Vandsøjletryk, oversejl : 3000 mm
Pakkevolumen : Ø: 18 / L: 42 cm
Antal bærende stænger: 2
Mål, ydertelt : H: 115 / L: 280 / B: 230 cm
Antal personer: 2
Mål, indertelt : H: 105 / L: 240 / B: 130 cm
Vægt: 3220 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Afhentning i butik

Bestil på Friluftslageret.dk og afhent i én af vore butikker. Naturligvis helt fragtfrit.

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 499,-

Privatadresse med omdeling

Levering til døren fra DKK 61,-. Fragtpris er afhængig af vægt.

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

I forbindelse med julen 2019 tilbyder vi udvidet returret! Varer købt efter 11. november 2019 byttes t.o.m. 24. januar 2020.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Føj til kurv

Lagerstatus

Prismatch