Produktet er tilføjet kurven

Vandrestøvler

Vandrestøvler

Venter der et udfordrende vandre-eventyr forude? Så er det essentielt med fodtøj, der vil give dig den optimale støtte og komfort, så du kan nyde outdoor-oplevelsen i fulde drag.

Her på siden præsenterer vi dig for et udvalg af håndplukkede vandrestøvler fra nogle af de førende producenter på markedet. Sortimentet byder på lækre støvler i både læder og kunststoffer samt i en kombination heraf. Du er med andre ord dækket godt ind, uanset om du ønsker at erobre de norske fjelde, Caminoen eller vandrevejene i din egen baghave.

Hos Friluftslageret er vi specialister i vandring og outdoor, og vi ser frem til at hjælpe dig med at få bestilt netop den støvle, der vil gøre din næste vandretur til en magisk oplevelse.

Vandrestøvler

De bedste vandrestøvler til damer og herrer

Skal du ud at vandre til sommer, og har du behov for nogle gode vandrestøvler til turen? Så find dem i vores store udvalg af lækre vandrestøvler til damer og herrer her på siden. Sortimentet er stort og byder på solide modeller fra Hoka, Columbia, Haglöfs, Keen, On, Scarpa, Salomon og andre gode brands. En perfekt pasform, et gennemtænkt design og gode materialer går hånd i hånd og giver dig den bedst mulige støtte og komfort på turen. Se dig omkring her på siden og køb vandrestøvler til damer og herrer til gode priser i Friluftslageret. 

Pas godt på dine fødder på vandreturen

Gode oplevelser på vandreturen starter med en god komfort til dine fødder. Og komforten omkring fødderne starter med sålen. Det kan på sin vis virke modsigende, at en hård og stiv sål skulle være mere komfortabel end en blød sål, men det er ikke desto mindre realiteten i langt de fleste tilfælde. Lange ture på et ujævnt underlag kan nemlig være enormt trættende for fødderne, idet de små muskler ikke er vant til at arbejde så hårdt. Og den pludselige belastning kan let føre til skader. Det er her, den hårde sål kommer ind i billedet. Den skaber et plant underlag for fødderne, udligner ujævnheder i terrænet og forebygger skader.

Når det er sagt, så er der stor forskel på de forskellige såler, ligesom der er stor forskel på, om du vandrer langt med tung oppakning, eller om du går en tur i skoven. En tommelfingerregel er, at sålen skal være stivere, jo mere oppakning du har med, og jo mere udfordrende terrænet er. En anden ting, der er med til at forebygge skader, er støvlens skaft. Skaftet giver ekstra støtte og stabilitet omkring anklerne og forebygger dermed vrid og forstuvninger.

Vandtætte vandrestøvler i alle størrelser

I Friluftslageret har vi et stort udvalg af vandtætte vandrestøvler med Gore-Tex® og andre moderne teknologier, der holder vand og fugt ude, men samtidig er yderst åndbare og komfortable. Vandtætte vandrestøvler er det oplagte valg til vandreture i kolde og fugtige omgivelser. De vil kunne holde dine tæer tørre, selv når det står ned i stænger, og så kan de anvendes året rundt. Find de rette vandtætte vandrestøvler til dit behov i vores sortiment. 

Lette vandrestøvler i syntetiske materialer

Hvor avanceret teknologien end er, så hænger vandtæthed altid sammen med en nedsat holdbarhed. Og du bør derfor altid overveje, hvilke omgivelser du primært kommer til at benytte dine vandrestøvler i. Til en tur på Caminoen og sommerens vandreture under sydens sol anbefaler vi derfor i udgangspunktet lette vandrestøvler i syntetiske materialer. Vi har et stort udvalg af lette vandrestøvler i hurtigttørrende materialer, som giver dig den perfekte komfort til sommerens vandreture, og som hurtigt tørrer, hvis der skulle komme et regnskyl.

Køb de bedste vandrestøvler på tilbud

I Friluftslageret finder du altid et stort udvalg af vandrestøvler fra de bedste outdoor brands til damer og herrer. Vores priser er altid konkurrencedygtige, men vi har ofte ekstra gode tilbud på udvalgte modeller. Du kan derfor med fordel løbende holde øje med siden her og gøre et ekstra godt køb. Er du i tvivl, hvilken model du skal vælge, så er vi altid klar til at rådgive og vejlede dig. Vi ønsker god fornøjelse og gode oplevelser på vandreturen. 

Lagerstatus

Prismatch

Log ind

Glemt password?