Deva 60 X-Small Women

Varenr:91623
Spar 25%
Vælg farve Plum Red
DKK 1.999,- DKK 2.649,- EUR 267,74 EUR 354,80

Du må ikke umiddelbart sammenligne denne 2018-model af Gregorys fantastiske Deva-rygsæk med tidligere års model, hvor den tilsvarende herremodel, Baltoro, ellers bl.a. vandt Backpacker Magazine's Editors' Choice Gold Award og Outside Gear Of The Year i kategorien for turrygsække. For denne nye Baltoro er blevet endnu bedre med et faceliftet og meget velventilerende bæresystem og opdateret lommekonfiguration.

Kendetegnene for den nye Gregory Deva 60 X-Small Women er en sublim komfort, meget lav egenvægt og en lang række gennemtænkte og velfungerende detaljer, som gør Deva 60 X-Small Women aldeles oplagt til de krævende ture på fjeldet, både på en forlænget weekend, men så sandelig også til de ekstra lange og krævende ture af mange dages varighed.

Gregory Deva 60 X-Small Women er bygget op omkring det patenterede Response A3™ (Automatic Angle Adjust™) -bæresystem, som tager sit udgangspunkt i de 3D-formstøbte skulderremme og ditto hoftebælte, en stabiliserende ramme i ryggen af metalwire og så det velpolstrede, super velventilerende og strømlinede rygpanel, som lægger sig tæt til ryggen og helt og fuldstændigt følger ryggens konturer, når du bevæger dig.

Det pivoterende hoftebælte og den kraftige lændepude er noget helt særligt. Det kraftige og som nævnt 3D-formede hoftebælte er med skumpolstring af det uforlignelige LifeSpan™ EVA, som præcist tilpasser sig kroppens konturer for maksimal aflastning. En ekstra detalje er den særlige LumbarTune™, som er en aftagelig og 10 mm. tyk skumindsats, som gør, at lændestykket nøje kan tilpasses den enkeltes lænd. Den særlige metalramme, som nærmest i omvendt dråbeform er placeret langs kanten af rygsækken og som tager sit udgangspunkt i selve lændepuden, er fantastisk let, stabil og sikrer maksimal vægtoverførsel til hoftebæltet. En formstøbt rygplade af kulfiberforstærket polycarbonat opretholder den fornødne stabilitet i rygsækken, uden at gå på kompromis med den diagonale fleksibilitet.

Den kraftige lændepude er i øvrigt forsynet med et kraftigt silikoneprint, som sikrer, at rygsækken ikke rutsjer fra side til side på ryggen, men bliver siddende, hvor den skal.

Selve de  3D-skårede skulderremme, som selvfølgelig lukkes sammen over brystet vha. justerbart spænde, der også fungerer som fiksering af slangen på det medbragte drikkesystem, sidder forbilledlig godt og giver maksimal aflastning og enestående bærekomfort. Skulderremmene kan indstilles i to trin i højden, så rygsækkens længde passer til den enkeltes rygs ditto. Og så kan solbrillerne i en meget fiks anordning forsvarligt fastgøres på den ene skulderrem, så de er nemme at komme til.

Kompressionsremmen under låget og de to vinklede kompressionsremme i hver side af selve rygsækken får vægten godt ind til ryggen og minimerer effektivt eventuel overskudsvolumen. Kompressionsremmene i siden kan desuden trækkes henover fronten på rygsækken og lukkes sammen, hvis fx liggeunderlag eller snesko skal fastgøres på fronten. Topstrammerne over skulderremmene og sidestrammerne på hoftebæltet får trukket vægten ind til kroppen. De let indstillelige top- og sidestrammerne muliggør desuden vægtforskydning, når der vandres i varieret terræn.

Selve det store hovedrum entreres enten gennem toppen, gennem bunden eller gennem den lange, U-formede lynlås på fronten, som gør det nemt og bekvemt at komme til sine stumper. Og der er selvfølgelig mulighed for opdeling af selve hovedrummet, hvis man fx ønsker at have sovepose mv. liggende separat nederst i rygsækken.

Og så en meget smart detalje: Deva 60 X-Small Women er med en særlig lomme forberedt til drikkesystem, men udnyttes denne SideKick™ -lomme ikke, kan den hurtigt afmonteres og ved hjælp af de afstemt polstrede skulderremme anvendes som lille dagtursrygsæk. Og de nederste kompressionsremme på selve rygsækken kan endda afmonteres og bruges som mavebælte på denne lille dagtursrygsæk - det er da smart!

Selve låget er udstyret med elastisk panel bagerst, så det holdes godt væk fra hovedet. Låget er forsynet med to lynlåslukkede rum på toppen og en indvendig lomme med en lille karabin til nøglerne og huser i øvrigt det medfølgende regnslag, som du bliver glad for, hvis du skulle blive overrasket af en ordentlig regnskylle! På fronten er der placeret et par meget store lynlåslukkede lommer, hvori det er oplagt at placere alle de sager, man umiddelbart kan få brug for i løbet af dagen og som skal være nemme at komme til som eksempelvis madpakken eller førstehjælpsgrejet. Og foran disse lommer findes så en stor og ventileret stretch-lomme til hjelm, regntøj eller det våde håndklæde.

Og så yderligere én blandt mange smarte detaljer: Deva 60 X-Small Women er på den ene side udstyret med en praktisk stretch-lomme til teltstænger mv. men på den anden findes en indfældbar SideWinder™ -lomme med elastisk sammensnøring øverst, som passer perfekt til alle størrelser drikkeflasker!

Endvidere er der fundet plads til en lynlåslukket netlomme på den ene side af hoftebæltet til snacks og andre ting, man skal have nem og hurtig adgang til og en praktisk talt vandtæt WeatherShield™ - lynlåslomme på modsatte side til de mere ømtålelige værdier. Denne speciallomme er fremstillet af et kraftigt, PU-belagt tekstil og entreres gennem en vandtæt YKK® AquaGuard® -lynlås.

På fronten af rygsækken kan der desuden fastgøres skovl, isøkser, trekking-stave osv. ved hjælp af de fikse anordninger.

Detaljerne er talrige og givet er det, at ikke alle er nævnt. Men ét er sikkert: Gregory Deva 60 X-Small Women er et sandt mesterstykke!

https://youtu.be/79syF4rbA0I

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Bund: 630 D High-Density Nylon
Front: 210 D Honeycomb Cryptorip HD Nylon
Front: 210 D High Tenacity Nylon
Ryg: High Density PolyEthylene
Generel information
Volumen : 60 liter
Bæresystem: Response A3™
Ryg: Justerbar
Sidelommer: Ja
Regnslag: Inkluderet
Drikkesystem: Forberedt
Dimensioner : H: 59 / B: 40 / D: 23 cm
Anbefalet brug: Trekking
Aftagelig taske: Ja
Vægt: 2000 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Afhentning i butik

Bestil på Friluftslageret.dk og afhent i én af vore butikker. Naturligvis helt fragtfrit.

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 499,-

Privatadresse med omdeling

Levering til døren fra DKK 61,-. Fragtpris er afhængig af vægt.

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Føj til kurv
Varenr:
91623

Deva 60 X-Small Women

DKK 1.999,- DKK 2.649,- EUR 267,74 EUR 354,80
Vælg farve Plum Red

Lignende produkter

Lagerstatus

Prismatch