Abisko Friluft 35

Varenr:27210
Vælg farve UN Blue
DKK 1.499,- EUR 200,77

Fjällräven Abisko Friluft 35 er en særdeles velsiddende og let rygsæk med en størrelse, der gør den perfekt til såvel dagture som vandring mellem hytter både sommer og vinter - eller til en tur på den berømte Camino.

Rygsækken er fremstillet af det efterhånden legendariske G-1000® Eco, som består af 35% organisk bomuld og 65% genindvundet polyester. En super slidstærk og voksbehandlet blanding, der samtidig besidder nogle fantastiske vindafvisende og vandresistente egenskaber og som med Greenland Wax kan efterimprægneres efter behov. Bunden er af vandtæt polyamid, som holder indholdet i rygsækken tørt, når du sætter den fra dig på fugtige underlag.

Læs mere om Fjällräven G-1000® her >>>

Det tætsiddende bæresystem er bygget op omkring en letvægtsramme, der er formet således, at der kommer masser af ventilation til ryggen gennem den perforerede luftlomme - og det virker! Samme type velventilerende polstring er anvendt på de anatomisk formede skulderstropper, som er udstyret med topstrammere, så rygsækken kan trækkes godt ind til skuldrene og forbundet med en højdejusterbar brystrem (med indbygget nødfløjte), så skulderremmene bliver siddende, hvor de skal.

Det tilpas brede og smidige hoftebælte er lavet med to adskilte paneler, som former sig efter hoftens konturer og som lægger sig perfekt ind til hoften. Hoftebæltet er forsynet med en praktisk lomme på hver side til de småting, man hurtigt skal kunne komme til, fx lommekamera, mobiltelefon eller kompasset.

Abisko Friluft 35 entreres enten gennem toppen eller gennem den meget store frontåbning, som giver hurtigt overblik og som gør det nemt at komme til sine sager nederst i rygsækken. Denne brede frontåbning er med lynlås i hver side, så man evt. kan nøjes med at åbne den ene ved adgang til hovedrummet.

Denne meget alsidige rygsæk er udstyret med et par praktiske lommer (en indvendig og en udvendig) i det højdejusterbare låg og et par udstyrsløkker på toppen, en justerbar stretch-lomme på hver side til fx drikkeflasker og en rummelig lynlåslomme på fronten til regntøjet eller andet, man gerne vil have nem og hurtig adgang til.

De to kompressionsremme på hver side af rygsækken sikrer en nem og ensartet kompression af rygsækken og får vægten godt ind til ryggen. De lange kompressionsremme i bunden giver dig mulighed for at fastgøre underlag og andet udstyr, man måtte fastsurre på sækken uden at hæmme adgangen til lommerne, ligesom der er fæstepunkt til fx trekking-stave eller isøksen.

Abisko Friluft 35 er forberedt til drikkesystem (medfølger ikke) og så er det medfølgende regnslag i synlig signalfarve og med reflekterende print praktisk at trække over rygsækken, når himlen åbner sine sluser.

Fjällräven Abisko Friluft 35 er således en både let, stærk, yderst velsiddende og praktisk turrygsæk med et stort anvendelsesområde.

Ideen, der startede en national bevægelse
Efter moden overvejelse har vi valgt at tage det gamle, hæderkronede Fjällräven tilbage i vort sortiment. Først og fremmest fordi, deres produktlinje de senere år er blevet meget interessant, bl.a. med deres flotte retro-design på en række produkter, men også fordi deres beklædning i den legendariske G-1000® og de klassiske bomuldsskjorter fortsat er efterspurgt - og med god grund!

Historien om Fjällräven starter tilbage i 1950, hvor Åke Nordin - en ung knægt på 14 år fra Örnsköldvik i Nordsverige med stor interesse for friluftsliv - ville begive sig på en længere fjeldvandring. Han havde dog store problemer med datidens rygsække, da de føltes som små, pæreformede tasker med et for ringe bæresystem, hvor for meget af vægten sad som en byrde lige over bagdelen.

Den unge Åke tog sagen i egen hånd og byggede en ramme af træ, der gav en langt bedre aflastning og vægtfordeling, således bærekomforten dels blev langt bedre og dels gjorde det muligt at bære tungere oppakning.

De følgende år fik flere og flere øjnene op for denne rammerygsæks fortræffeligheder, og til sidst blev behovet så stort, at Åke Nordin i 1960 startede virksomheden, der blev døbt Fjällräven. Firmanavnet skyldtes Åkes store beundring for det lille rovdyr, der lever på de barske, svenske fjelde og som tilpasser sig naturens luner og årstidernes skiften.

Det startede i et lille kælderrum i Örnsköldvik, men i dag har Fjällräven markedsandele i det meste af verden. Og grundideen er den samme som den var for snart 50 år siden, nemlig at kunne tilbyde funktionel beklædning og udstyr, der gør oplevelserne på turene i det fri større.

Og stedse arbejder Fjällräven på nye innovative designløsninger, forbedrede materialer og i det hele taget med fokus på funktionalitet og lav vægt. Alle faktorer, der giver dig større frihed, når du færdes i det fri.

Se vort udvalg af Fjällräven her >>>

Læs mere

Læs mindre

Materialer
Bund: 500 D Nylon
Front: G-1000® HeavyDuty Eco
Ryg: G-1000® HeavyDuty Eco
Generel information
Volumen : 35 liter
Bæresystem: Airvent™ Contact
Ryg: Fast
Sidelommer: Ja
Regnslag: Inkluderet
Drikkesystem: Forberedt
Anbefalet brug: Trekking
Dimensioner : H: 65 / B: 32 / D: 27 cm
Vægt: 1550 g
Bestilling

Hvis din bestilling er på lager og du bestiller inden klokken 12:00 på hverdage, vil varerne oftest blive afsendt samme dag. Leveringstiden i Danmark er 1 hverdag.
Er bestillingen ikke på lager, vil der normalt gå 4-5 dage, før varen er på lager. Derfor skal du oplyse telefonnummer og e-mailadresse, således vi kan kontakte dig og give besked om den forventede leveringstid.

Fragt

Ved bestilling på Friluftslageret.dk kan du vælge mellem:

Pakkeboks uden omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Pakkeboks med omdeling

Vi tilbyder fri fragt på alle ordrer til danske adresser med en varetotal over DKK 299,-

Læs mere om bestilling og fragt.

Returnering

Hos Friluftslageret.dk har du en udvidet fortrydelsesret på 30 dage, fra den dag du har modtaget din vare.

Læs mere omkring returnering i vores handelsbetingelser.

Lignende produkter

Lagerstatus

Prismatch